Endnu en weekend er fløjet afsted – en ny uge starter i morgen. Ugens sidste måltid er serveret – og i dag stod menuen på den skønneste ret, hakkebøffer i fad og ovnbagte grøntsager og kartofler. Det er både nemt og smagfuldt, og så er der mad til 2 dage i vores portion, dog vil en familie hvor børnene der spises meget kød, kun have til en enkelt dag i det. Min opskrift på hakkebøffer i fad af hjemmelavet tomatsovs med fløde smager så skønt!
Opskrift på hakkebøffer i fad med kartofler og hjemmelavet tomatsovs med fløde.
Hakkebøffer i fad med hjemmelavet tomatsovs er SÅ lækkert! Min opskrift på hakkebøffer i fad med kartofler og grøntsager der er bagt i ovnen tilberedes i en skøn hjemmelavet tomatsovs med fløde. Jeg er vild med kombinationen af tomatsovs med fløde og hakkebøffer i min opskrift på bøf i fad!
Min hjemmelavet tomatsovs med fløde er selvfølgelig i den tunge ende på kalorieskalaen. Jeg har dog valgt at tilføje lidt mælk til den også, så du får det cremede og fede fra fløden men sammentid en masse sovs uden lige så mange kalorier fra mælken. Tomatsovs med fløde er SÅ lækkert og jeg ville aldrig undværer fløden i sovsen her. Du kan dog spare på kalorierne med cremefinie eller andre lette alternativer, her skal du dog bruge 6 dl af den og droppe mælken i stedet. Det bedste resultat får man dog hvis man vælger at lave en tomatsovs med fløde som i opskriften.
En anden skøn “gryderet” her fra bloggen er kylling i fad med ris, opskriften finder du her.
Ovnbagte grøntsager og kartofler
Min opskrift på bøffer i fad serveres med et fad fyldt med lækre ovnbagte grøntsager og kartofler. Jeg har kun brugt gulerødder og rødløg til denne opskrift, men du kan også sagtens bruge andre grøntsager til denne opskrift. Af ovnbagte grøntsager der går godt til bøf i fad er disse forslag at anbefale:
- Kartofler, gulerødder, broccoli og rødløg.
- Søde kartofler, rødløg, hvidløg og almidelige løg.
- Søde kartofler, pastinak, rødbeder og gulerødder.
- Kartofler, søde kartofler og rødbeder.
- Broccoli, gulerødder, cherrytomater og pastinak. (uden kartofler eller søde kartofler)
I bund og grund er det kun fantasien der sætter grænser, og du kan med fordel servere opskriften med et fad af dine favoritgrøntsager. Du kan også udskrifte kartofler med søde kartofler, koge ris som tilbehør eller nøjes med grøntsager som tilbehør til din bøf i fad.
Vil du hellere prøve en anden ret med ovnkartofler, så er der kalkun i pebersovs med kartofler her.
Hakkebøffer i fad med ovnbagte grøntsager, kartofler og hjemmelavet tomatsovs med fløde.
Ingredienser
Ovnbagte grøntsager og kartofler
- 500 gram kartofler
- 300 gram gulerødder
- 1 stort rødløg
- olie
- salt
- peber
- timian, oregano, paprika og hvidløgspulver (mængde og udvalg efter smags præferencer)
Bøffer
- 800 gram hakket oksekød
- salt
- peber
Hjemmelavet tomatsovs med fløde
- 50 gram smør
- 1 tsk oregano
- 1 spsk paprika
- 2 spsk mel
- 1 dåse hakket tomater
- 4 dl mælk
- 2 dl fløde
- 1 styk bouillon terning
Derudover
- 75 gram revet mozzarella ost
- eventuelt grøntsager til en salat
Sådan gør du
- Rens og skær kartoflerne i små stykker. Skræl gulerødderne og skær også dem i små stykker. Skær løget over i 2, skær den ene halvdel til halv-ringe og den anden halvdel i tern. Gem dine tern. Put halv-ringene op i dit fad med gulerødder og kartofler. Hæld olie på og drys med salt, peber og valgfrie krydderier. Stil fadet i ovnen på 180 grader varmluft, ca 45 minutter.
- Form 8 bøffer, drys med salt og peber og steg dem på en stor pande i lidt olie.
- Put bøfferne i et fad når de næsten er færdigstegt.
- Put smøret på panden, uden at gøre den rent. Når smøret er smeltet putter du paprika, oregano og det gemte halve hakket løg på. Steg det en smule. Tilsæt mel og rør godt.
- Tilsæt mælken lidt af gangen, til sovsen er jævn. Put derefter de hakket tomater, boullion terningen og fløde i panden. Lad sovsen simre. Smag til med salt og peber.
- Hæld sovsen ovenpå dine bøffer og afslut med revet ost. Sæt fadet i ovnen mens osten smelter og bliver lyse brun.
- Server eventuelt retten med en let salat eller blot som den er.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] bøffer i fad med ovnkartofler. Dette er en super lækker ret, som både passer perfekt til hverdage og weekender – jeg […]