Start med at skylle dine grøntsager og skære dem i mindre stykker. De skal bare skæres groft.
Kog noget vand i en gryde - tilføj lidt salt, dine tortellini og din broccoli til vandet.
Varm en dyb pande (eller en wok) op med lidt olie. Tilføj peberfrugt, rødløg og asparges til panden og lad det stege mens det andet koger.
Tilføj lidt ekstra olie og pres dine hvidløg ned i din pande med grøntsagerne. Jeg havde en rest hvidløgsolie fra dagen før hvilket jeg brugte men presset hvidløg og ekstra olie fungere også super fint.
Når din pasta og broccoli er kogt igennem skal det dryppe af for vand og tilføjes til din wok. Skrue en anelse op for varmen og lad det stege lidt sammen.
Tilføj din madlavningsfløde og omkring 1 dl vand til din wok og lad det "koge" ind. Tilføj revet ost (mængde efter præference) og bland det i. Smag til med salt og peber og server derefter med ekstra ost på toppen.