Smuldre gæren i en skål, tilføj vandet og rør det godt sammen.
Rør sukker og salt i, tilsæt smeltet smør og derefter putter du hvedemel i, lidt af gangen, indtil dejen føles blød og smidig.
Lad den hæve under et klæde på køkkenbordet, til dobbelt størrelse, her tog det ca 45-60 minutter.
Rul lidt af dejen ud af gangen på et meldrysset bord, og skær cirkler ud af dejen i den størrelse du ønsker.
Læg fyld på dine cirkler, læg den ene halvdel indover og tryk sammen med en gaffel, så dine pirogger er godt lukket sammen.
Lad dem hæve ca. 30 minutter mere inden du sætter dem i ovnen ca 12 minutter ved 180 grader varmluft.
Server dine pirogger straks efter tilberedning, eller frys dem ned til senere brug - jeg har næsten altid små poser i fryseren med forskelligt bagværk, så min mand blot kan fiske en enkelt op, de dage jeg ikke har smurt hans madpakke, og hvor han ikke selv har tid.