En virkelig lækker opskrift på medister i ovn med kartofler og flødesovs. Min ældste er kæmpe fan af medister og derfor laver jeg en del forskellige medister opskrifter. Medisterpølse i ovn er en af de måder jeg ofte klare min tilberedning af medister fordi det er super nemt og smager lækkert.
Start med at skære dine kartofler i meget små stykker.
Bland kartoflerne med masser af krydderier og lidt olie. Fordel det godt på kartoflerne.
Tilføj fløde. Læg din medister på toppen.
Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i omkring 45 minutter til kartoflerne er helt gennemstegt. Når halvdelen af tiden er gået vendes medisteren, her kan du også ligge medisteren til siden og lige røre lidt i kartoflerne så du sikre dig at de alle er færdige samme tid.
Klargør dit gnavegrønt. Det hele skæres blot ud.
Server nu din mad med lidt persille på toppen og gnavegrønt ved siden af.