Fyldte peberfrugter med svinekød og pasta med tomatsovs
De skønneste fyldte peberfrugter med svinekød og pasta med tomatsovs. En nem opskrift med masser af smag. De fyldte peberfrugter med svinekød er en "frikadelleopskrift" der er fyldt i røde peberfrugter.
Start med at gøre alle ingredienser klar til farsen. Hak dine løg fint og bland din hakket svinekød, løg, mel og æg sammen. Put salt og peber i. Mængden af dette afhænger af dine smagsløg men jeg bruger cirka ½ tsk salt og 1,5 tsk peber til 500 gram hakket kød.
Skær toppen af dine peberfrugter. Rens dine peberfrugter indvendigt. Fordel din fars i de 4 peberfrugter. Sæt dem i et ovnfast fad.
Sæt dem i ovnen i 30 - 40 minutter, til de er gennemstegt.
Bland hakket tomat, løg, hvidløg og krydderier i en gryde. Kog det igennem.
Når din tomatsovs er kogt færdig skal den blendes så det er cremet og lækkert. Smag den til med salt og eventuelt mere oregano.
Kog din pasta efter anvisning på pakken når der er cirka 20 minutter tilbage på dine fyldte peberfrugter.
Dræn din pasta for vand. Bland lidt tomatsovs i din pasta af gangen og rør det godt rundt. Det kan godt være at du ikke får brug for al tomatsovsen, den kan fryses til en anden gang. Drys gerne frisk persille på toppen.