Burgermayo - en skøn dressing til burger og pomfritter
Hjemmelavet burgermayo der er klar på under 5 minutter. En virkelig skøn dressing til burger og pomfritter. Kan med fordel serveres både til take away eller hjemmelavet fastfood.
Start med at hakke dit rødløg og dine cornichoner i meget fine stykker.
Find en høj beholder og en stavblender.
Læg dit æg (uden skal selvfølgelig) i bunden, sørg for at blommen ikke går i stykker. Hæld en tsk sennep derned sammen lidt salt. Hæld roligt alt din olie derned, pas på din blomme.
Sæt stavblenderen nedover din blomme, og kør på fuld drøn, når du kan se at der danner sig mayonnaise i bunden af beholderen tager du stavblenderen lidt op og ned til det hele har samlet sig.
Rør ketchup, løg og cornichoner i din burger mayo. Du kan smage til med mere sennep, ketchup og salt, hvis du synes det mangler lidt smag. Tilføj også gerne mere løg og flere cornichoner til din burger mayo smager præcis som du allerbedst kan lide den!