Andebryst sous vide - sousvide tider og temperatur
Perfekte lækre møre andebryster til mortens aften og jule aften. Sousvide tider og temperatur fremgår her i opskriften og så er der selvfølgelig link til de andre ting man har brug for, for at lave et fuldendt måltid med andebryster tilberedt i sous vide.
Læg laurbærblade og rosemarin henover (husk at skylle din friske rosemarin godt, så der ikke kommer jord med til kødet).
Vakuumpak nu dine andebryster.
Sousvide tider og temperatur
Tilbered dem enten gennemstegt, rosa eller rød (jeg foretrækker gennemstegt eller rosa):
62 grader i 2 timer - gennemstegt andebryst58 grader i 2 timer - rosa andebryst56 grader i 2 timer - rødt andebryst
Efterbehandling
Når dine andebryster er tilberedt i sousvide skal de have noget stegeskorpe efterfølgende. Steg dine andebryster på en varm pande i noget smør til skindet har den konsistens du kan lide. Her er det vigtigt at stege hårdt og kort så kødet ikke bliver tilberedt mere end højst nødvendigt.
Dine andebryster er nu klar til servering enten til en lækker salat eller det helt klassiske jule- eller mortensaften tilbehør. Den væske der ligger tilbage i posen kan du bruge som fond til en lækker brun sovs, præcis som man plejer.