Hak løgnene og svits dem sammen med kødet i en gryde. Når kødet er gennemstegt tilsættes de revet gulerødder, tilsæt hakket tomat og krydderier.
Smag til med salt og peber.
Kog alt pastaen.
Del kødsovsen i 3, en portion til i dag, en portion til i morgen og en portion til torsdag - denne skal i fryseren.
Bland halvdelen af pastaen sammen med kødsovsen til i morgen og sæt det i køleskabet i et ildfast fad.
Pastaen serveres med kødsovsen med mozerella på toppen.
Dag 2
Med rester fra gårdsdagens pasta/kødsovs, pepperoni og ost er denne ret hurtigt fikset. Det er altså en helt perfekt opgradering af en omgang pasta kødsovs, så den sagtens kan serveres flere dage i streg med god samvittighed.
Tag det ildfaste fad fra igår ud af køleskabet, drys mozerellaost på og læg pepperonistykkerne på toppen. Drys med oregano.
Sæt retten i ovnen cirka 30 minutter på 180 graders varmluft.
Riv gulerødderne, snit salaten og skær agurken i stykker, bland det sammen og server til din pasta.
Dag 3
Husk at tage kødsovsen op fra din fryser om morgen. Når den er tøet op skal du vurdere om den er meget tør eller om den er tilpas våd. Hvis den er meget tør kan du røre den sammen med lidt vand - det er væsken der skal blødgøre dine lasagneplader.
Læg kødsovs i bunden af et ildfast fad, put lasagneplader ovenpå, put mere kødsovs ovenpå. Fortsæt til du har brugt alt kødsovsen - det er kødsovsen der skal være det afsluttende lag.
Drys med osten.
Sæt din lasagne i ovnen i 30 minutter på 180 graders varmluft.
Riv gulerødderne, bland med rosiner og server råkosten til din lasagne når den er færdig.