For nyligt lavede jeg nogle lækre tacodogs, fordi jeg ønskede at lave nogle flere varianter af den klassiske hotdog, det ønsker jeg stadig, men denne gang brugte jeg den skønneste pulled pork og de blev vildt gode.
Vil du hellere prøve mine tacodogs? Opskriften finder du her.
Man kan bruge så mange forskellige marinader til kyllingen, denne har jeg lavet med tacomix, men tidligere har jeg marineret med salsa og man kan også bare krydre med ens favorit krydderier blandet med olie.
I disse hotdogs har jeg brugt en masse ost, lidt salat og hvidløgsdressing på toppen. Du kan også bruge agurk, tomat og guacamole.
Min guacamole bruger jeg friske advokadoer, tomat, rødløg, cremefresie og en masse krydderier – men man kan også blot købe en pose guacamolemix som blandes med advokado og cremefresie, det smager efter min mening også ganske fint og så er det jo selvfølgelig en nem løsning. Jeg brugte dog ikke guacamole i denne variant, men i stedet en lækker hvidløgsdressing – denne hvidløgsdressing var færdigkøbt, men man kan også med fordel lave en dressing selv. Jeg plejer at bruge en masse hvidløg, lidt krydderurter, salt, cremefresie og lidt mayonnaise.
Du kan servere en masse grøntsagsstænger eller blot lave en lækker salat som tilbehør. Du kan dog også spise dem præcis som de er, uden noget tilbehør.
Du kan med fordel købe fuldkorns brød, eller bage dem selv. Jeg har tidligere delt en opskrift på fuldkorns pølsebrød, og de kan sagtens bruges her, hvis man har lyst.
Opskriften på mine hjemmebagte fuldkorns pølsebrød finder du her.
Mængde: 4 personer.
Tilberedningstid: 2 timer og 15 minutter.
Heraf arbejdstid: 15 minutter.
Ingredienser:
Kylling:
3-4 stykker kyllingebryst.
1 pose tacomix.
2 spsk olie.
Derudover:
1 hjertesalat.
Frisk revet cheddarost.
Hotdog brød.
Hvidløgsdressing (min var fra bahnke).
Fremgangsmåde:
1. Kyllingebrystet skæres i 4 stykker og ligges i et ovnfastfad med låg.
TIP:Jeg bruger et fad fra tupperware – men man kan jo bruge et hvilket som helst fad og alternativt, et alm ildfastfad med et stykke sølvpapir hen over. Tilsæt olie og krydderi og bland godt sammen. Det er super fint hvis man har tid til at lade det stå og trække på køl 1 times tid.
2. Kyllingen puttes i ovnen ved 150 grader i ca 2 timer – man kan tjekke om det er færdigt ved simpelthen at teste om kyllingen let skiller sig fra hinanden.
3. Smid hotdog brødene i ovnen efter anvisning på pakken.
4. Hak salaten.
5. Riv cheddarosten på den fine side af et rivejern.
6. Kyllingen rives i små stykker med 2 gafler.
7. Skær brødene over, fyld dem med salat, kylling, cheddarost og top med dressing.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.