Nem og lækker aftensmad bestående af cheeseburger butterdejsstang med oksekød og cheddarost serveret med lidt salat.
Cheeseburger butterdejsstang med salat til
Jeg er personligt fan at butterdej. Butterdej bliver sprødt og lækkert og kan bruges i mange forskellige retter. En cheeseburger butterdejsstang er blot en butterdejsstang med oksekød og cheddarost som er inspireret af cheeseburgers. Den skal serveres med frisk salat på toppen ellers bliver den formentligt kvalmende før den giver mæthed. Du kan også lave en stor salat som du serverer ved siden af som man blot spiser sammen med butterdejsstangen.
Du kan også prøve denne stang med skinke og pikantost. Nemt og lækkert.
Butterdejsstang med oksekød og cheddarost
I denne variant har jeg brugt oksekød og cheddarost kombineret med løg. Derudover er den krydret med salt og peber hvilket også giver en dejlig smag. Du kan selvfølgelig også putte andre ting i butterdejsstangen hvis det er mere dig. Jeg tænker at hvidløg og oregano kunne give en dejlig smag sammen med de andre ting. Ketchup kan derudover bidrage med en mere børnevenlig variant af opskriften. Hvis du har lyst kan du også tilføje et tyndt lag sennep under kødet så det giver smag op igennem din bøf og ned i din butterdej på samme tid.
Hvergang jeg laver opskrifter med butterdej og hakket kød får jeg spørgsmål til om det virkelig kan være rigtigt at det skal tilføjes inden det tilberedes og det er korrekt. Kødet steger færdigt i ovnen mens butterdejen bages og det er derfor ikke et problem at lave det på denne måde. Du kan dog også godt stege dit oksekød på panden sammen med løg og krydderier inden hvis du er mere til det, men det giver ikke bøf følelsen i det sammenhængende kød som ellers.
Skal du have noget der minder om? Så prøv mine butterdejshapsere med gouda og svinekød
Cheeseburger butterdejsstang med oksekød
Ingredienser
Cheeseburger butterdejsstang
- 1 rulle butterdej.
- 400 gram hakket oksekød.
- Salt.
- Peber.
- ½ almindeligt løg.
- 75 gram cheddarost på blok.
Tilbehør
- ¼ salathovede.
- ¼ agurk.
- 300 gram gulerødder.
- Evt. dressing.
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
- Rul din butterdej ud på en bageplade.
- Put din hakket oksekød ud på butterdejen. (den skal bare være rå når den kommer på) tryk kødet ud så det ligger i midten af din butterdej med ud til kanterne på den lange ende.
- Krydder dit oksekød med salt og peber.
- Skær løg i tynde ringe og cheddarost i skiver.
- Læg dine løg ovenpå oksekødet og derefter din cheddarost.
- Fold siderne indover din butterdejsstang og bag den i ovnen i cirka 20 - 25 minutter. (ovne bager forskelligt men kødet skal være gennemstegt og butterdejen skal være godt afbagt.)
- Mens du venter på din butterdejsstang skære du salat i tynde strimler, agurken i skiver og skræller + skærer dine gulerødder ud til snacks.
- Server din cheeseburger butterdejsstang med salat og agurk på toppen og eventuelt lidt brugerdressing hvis du har lyst til det.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: cheeseburger butterdejsstang […]