Kender du det, klokken nærmere sig 17.00, børnene er trætte, maden burde være på bordet allerede nu men der er intet klar og justeat eller havregryn rykker tættere og tættere på. Det kender vi vist alle, ihvertfald som travl børnefamilie. Det kan virkelig være svært at nå både sund og varieret kost i hverdagene med 2 børn når man kommer sent hjem efter arbejde. Dette indlæg fokusere på nem og hurtig mad til de travle dage.
Jeg er så heldig at jeg har fri tidligt de fleste dage – men torsdag er altid problematisk, manden henter børnene i daginstitution og jeg har først fri kl. 17.00. Min mand laver sjældent mad, det synes han nemlig ikke altid er helt nemt – så enten sender jeg ham en af mine opskrifter og ellers står menuen ofte på rugbrød netop denne dag.
Jeg har her samlet nogle af mine hurtige retter, som både smager fantastisk og er nemme at lave. Opskriften finder du ved at klikke på navnet på hver af retterne.
Pizza med hvid sovs.
Den første ret, hvis man har brug for nem og hurtig mad kan jeg anbefale denne pizza som smager super skønt med hvid sovs, pepperoni, salat og dressing.
Den hvide sovs består af blandt andet smøreost, rød løg, salt og peber. Hvis pizzaen skal fikses på 30 minutter skal der bruges færdig dej, men det smager nu også helt ok.
Cheeseburger pastasalat.
En pastasalat fyldt med smag og fylde. Den kan med lethed gøre sig ud for et hovedmåltid, trods nogle mener at de har svært ved at blive ordenligt mætte af pastasalat. Jeg laver denne med fuldkornspasta – det mætter rigtig godt, smager skønt og går i den grad under kategorien nem og hurtig mad.
20 minutter fra start til slut, det er vist så hurtigt som det kan blive!
Madroulade med kylling.
En lækket ret både for børn og voksne. Server den med en skøn salat og nyd den 30 minutter efter start.
One pot pasta, laks & hollandaise.
Denne opskrift er en af mine nyeste på bloggen, på kun 25 minutter er der nem og hurtig mad i form af denne lækre one pot pasta færdig og klar til servering.
Laks smager virkelig godt, og så er det heldigvis også super sundt.
One pot cheesy taco pasta.
Denne pastaret er virkelig min favorit. Jeg ELSKER cheddarost, det smager så godt jo! Retten i sin helhed er perfekt afbalanceret og jeg har fået SÅ mange tilbagemeldinger fra alle jer, som synes om retten.
På blot 30 minutter fra start til slut har du en perfekt pastaret på bordet til den sultne familie – mums!
Pikant pasta salat.
Okay okay, på 20 minutter kan denne lækre pasta salat frembringes! Det er nemt! Og så gør det jo ingenting at retten smager helt fantastisk. Som bonus kan man med fordel lave en dobbeltportion og have rester til madpakken i flere dage – den smager nemlig også super lækkert flere dage efter.
Tomatsuppe med suppehorn.
Suppe er stort set altid lækkert – tomatsuppe i særdeleshed. Denne suppe tager 25 minutter fra start til slut. Jeg anbefaler at servere den med noget lækkert brød til dyppelse.
Bigmac roulade.
Den her roulade smager helt fantastisk, den skal bage 25 minutter i ovnen, så for at holde sig under de 30 minutter, skal man selvfølgelig have dejen blandet ret hurtigt sammen, men det kan godt liiige klares på 30 minutter, hvis man er ferm i et køkken. Hvis man derimod er lidt langsommere så synes jeg faktisk også at 35 minutter er ok hurtigt – bigmac rouladen er ihvertfald så lækker, at den fortjener en plads på listen.
Jeg håber at i har fundet en smule inspiration til de travle dage – jeg beklager den overvældende mængde af pastaretter, men når kartofler skal klargøres, så tager det bare lidt ekstra tid.
Hvad gør i med maden på travle dage? Kommenter gerne med jeres bedste råd, så vi alle kan erfaringsudveksle! <3
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Jeg er vild med let og hurtigt mad – og jeg har tidligere delt et indlæg med mad på under 30… […]