Flanksteak i ovn med sprød stegeskorpe serveret med råstegte bearnaise kartofler i ovn med bearnaise smør og en skøn hjemmelavet kold bearnaise dressing. Virkelig lækker og nem opskrift hvis du vil serverer en hurtig og let ret til familien.
Råstegte bearnaise kartofler i ovn med bearnaise smør og en skøn hjemmelavet kold bearnaise dressing
Disse råstegte bearnaise kartofler i ovnen tilberedes inden de overhældes med en hjemmelavet bearnaise smør lavet med smør, frisk estragon, skalotteløg og bearnaiseessens. Kartoflerne overhældes med blandingen og nydes straks derefter. Nemt og lækkert!
Du kan også lave flødekartofler til din flanksteak hvis du hellere vil det.
Hjemmerørt kold bearnaise dressing
Jeg kan virkelig godt lide min hjemmerørte kolde bearnaise dressing som jeg ofte servere til kartofler og kød herhjemme. Det smager skønt og giver en god syre og fedme til begge dele. Denne version er med frisk estragon, men du kan også sagtens lave dressingen med den tørrede variant. I denne opskrift skal du dog bruge frisk estragon til din bearnaisesmør og dermed giver det mening at bruge det til begge dele.
Flanksteak i ovn med sprød stegeskorpe
Denne flanksteak er stegt på panden først og derefter puttet i ovnen, for at færdigtilberede den. Kødet er mørt og lækkert. Du kan sagtens putte noget bearnaisesmør ovenpå også hvis du skulle have lyst til det og føler der er for meget til kartoflerne. Smør gør al ting bedre jo.
Er du mere til svinekød end oksekød, kan du lave en sousvide mørbrad i stedet for flanksteak.
Bearnaise kartofler med flanksteak i ovn
Ingredienser
Kød
- 1 hel marineret flanksteak.
Kartofler
- 800 gram små kartofler.
- Olie.
- Salt.
- Peber.
Bearnaisesmør
- 150 gram smør.
- 150 gram skalotteløg.
- 15 gram frisk estragon.
- 2 spsk bearnaiseessens.
- Salt.
Kold bearnaise dressing
- 5 gram frisk estragon.
- 50 gram skalotteløg.
- 1 spsk bearnaiseessens.
- 2 dl fed creme fraiche.
- Salt.
- Peber.
Derudover
- 300 gram bønner fra frost.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Start med dine kartofler. Jeg finder en bageplade og lægger bagepapir. Derefter pensler jeg bagepapiret med lidt olie inden jeg skærer kartoflerne midt over. Jeg ligger den flade side ned mod olien. Derefter drysser jeg salt og peber udover kartoflerne.
- Sæt kartoflerne i ovnen i cirka 30 minutter til de er færdige.
- Steg din flanksteak på en pande ved høj varme et par minutter på hver side. Put den derefter i et ildfast fad og i ovnen med kartoflerne. Din flanksteak skal have omkring 20 minutter for at være gennemstegt.
- Nu skal du have dine løg klargjort. Skær alle dine skalotteløg fint og del dem op til hhv. smør og dressing. Fortsæt derefter din estragon - jeg piller bladene af stilkene og hakker det groft. Del også det op til hhv. smør og dressing.
- Put creme fraiche, skalotteløg og estragon i en skål og bland det sammen med bearnaiseessens, salt og peber. Smag dressingen til og sæt den på køl til du er klar til at spise.
- Put derefter smør, løg og estragon til bearnaisesmøret i en gryde sammen med bearnaiseessens og salt. Lad smøret smelte stille og roligt og løgene blive blanke.
- Steg dine bønner på en pande ved lav varme så de ikke tager farve men blot varmes.
- Når kartoflerne er færdige blandes de med bearnaisesmørret. Skær derefter din flanksteak ud i passende stykker og server al maden sammen når det er klar.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!