Flanksteak i ovn med sprød stegeskorpe serveret med råstegte bearnaise kartofler i ovn med bearnaise smør og en skøn hjemmelavet kold bearnaise dressing.
Start med dine kartofler. Jeg finder en bageplade og lægger bagepapir. Derefter pensler jeg bagepapiret med lidt olie inden jeg skærer kartoflerne midt over. Jeg ligger den flade side ned mod olien. Derefter drysser jeg salt og peber udover kartoflerne.
Sæt kartoflerne i ovnen i cirka 30 minutter til de er færdige.
Steg din flanksteak på en pande ved høj varme et par minutter på hver side. Put den derefter i et ildfast fad og i ovnen med kartoflerne. Din flanksteak skal have omkring 20 minutter for at være gennemstegt.
Nu skal du have dine løg klargjort. Skær alle dine skalotteløg fint og del dem op til hhv. smør og dressing. Fortsæt derefter din estragon - jeg piller bladene af stilkene og hakker det groft. Del også det op til hhv. smør og dressing.
Put creme fraiche, skalotteløg og estragon i en skål og bland det sammen med bearnaiseessens, salt og peber. Smag dressingen til og sæt den på køl til du er klar til at spise.
Put derefter smør, løg og estragon til bearnaisesmøret i en gryde sammen med bearnaiseessens og salt. Lad smøret smelte stille og roligt og løgene blive blanke.
Steg dine bønner på en pande ved lav varme så de ikke tager farve men blot varmes.
Når kartoflerne er færdige blandes de med bearnaisesmørret. Skær derefter din flanksteak ud i passende stykker og server al maden sammen når det er klar.