En skøn opskrift på kylling i fad med ris - endnu af mine one pot retter der tilberedes i ovnen. Et alt i et fad med kylling, grøntsager og ris serveret med en hjemmelavet creme fraiche dressing.
Hak dit broccoli, gulerødder, hvidløg og rødløg i små stykker/små tern. Jeg laver stykkerne ret små så de passer godt med risene.
Bland alle grøntsagerne sammen med ris og krydderierne. Tilføj vandet og rør rundt. Smuldre derefter dine bouillonterninger ned i blandingen.
Læg dine 4 stykker kylling på toppen af risene og drys med lidt salt, peber og hvidløgspulver.
Sæt fadet i ovnen, det skal have omkring 1 time ved 180 grader varmluft - eller indtil kyllingen er gennemstegt og risene er færdige.
Lav derudover din dressing. Hak persillen i små stykker og bland persille, cremefraiche og bearnaiseessens. Smag til med salt og hvidløgspulver og server din dressing til retten. Du kan lave en dobbelt portion hvis i er meget glade for dressing i jeres familie.
Keyword grøntsager, kylling, kylling overlår, Kyllinglår, one pot, ris