Farsbrød med bacon og cheddarost serveret med kartoffelmos
En virkelig lækker opskrift på farsbrød med bacon og cheddarost serveret med kartoffelmos. Min kartoffelmos opskrift er helt standart med salt og peber, men jeg har andre retter med kartoffelmos på bloggen.
Start med at hakke dit løg og mose dit hvidløg. Bland det med svinekød og krydderier til farsen.
Skær din cheddarost i stænger.
Fordel dit bacon på et stykke bagepapir - der skal være et lille overlap mellem dem alle. Fordel derefter din fars ovenpå og mas det næsten ud til kanterne. (der skal være lidt bacon i begge ender fri)
Put din cheddarost på i en stribe og folk kødet rundt omkring det (der kommer bacon ind i rullen også) - rul det stramt sammen. Sørg for at enderne er lukket og put eventuelt en ekstra skrive bacon rundt omkring, hvis du har mere tilbage.
Sæt dit farsbrød i ovnen cirka 30-40 minutter ved 200 grader.
Skræld dine kartofler. Skær dem i små tern. Kog dem i vand med en boullionterning.
Når dine kartofler er kogt færdigt skal vandet hældes fra. Mos dine kartofler med lidt smør og mælk i (mængde variere af den konsistens du bedst kan lide). Smag til med salt og peber efterfølgende.
Put lidt frisk persille på toppen af dit kartoffelmos og server det med dit farsbrød.