Det seneste år har stået i renoveringens tegn herhjemme. Vi valgte i foråret 2021 at fortsætte renoveringen af vores hus med tre store poster: renovering af køkken, nye vinduer og gulve i køkken alrum og vores fordelingsgang.
Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Bora og indeholder reklame for Bora x Pure.
Vi har efterhånden boet 3,5 år i vores villa fra 1970’erne. Vi har i den tid gået og planlagt hvordan ruminddelingen skulle være. Vi ville gerne bo her i noget tid før vi besluttede hvordan tingene skulle se ud. Om vi skulle vælte vægge eller om vi helst så at vores køkken var i sit eget rum som det var originalt.
Hvad har vi selv lavet i vores renovering af køkken alrummet?
Vi har selv lavet en hel del i renoveringen. Alle vægge har vi vandskuret, slebet og malet, et par stykker er pudset, filtet og malet. Vi har malet alle lofterne. Vi brækkede køkkenet ned og væggen imellem stue og køkken. Vi har bygget en kæmpe bogreol ud af forskellige IKEA reoler og MDF plader og valgte at fortsætte i gangen hvor vi byggede et fint entre møbel også. Vi har skiftet stikkontakter. Vi har monteret skelet og gips på det. Vi har fuget alle revner og sprækker mellem lister og lofter. Vi har skåret lister og monteret dem. Monteret nye riste til vores konvektorgrave. Det har kostet blod, sved og tårer men det har været det hele værd.
Vi har selvfølgelig også haft en masse håndværkere på projekterne. Gulvene valgte vi at få monteret professionelt, køkkenet blev monteret af en tømrer og det samme gjorde vores vinduer. Derudover har vi haft en elektriker til at få styr på det el der skal en professionel til og det samme når det kommer til VVS’ arbejdet.
Det klassiske køkken alrum
Vi valgte at gå med det klassiske køkken alrum. Det valgte vi fordi det ofte var mig der var “fanget” i køkkenet mens de andre hyggede sig i stuen. Nu indbyder vores køkken til mere fællesskab og hygge. Det er et samlingspunkt når der er gæster. Men også et sted hvor der er stor mulighed for at lave mad og hygge sammen som familie. Vores rum er inddelt på den måde at vi kan sidde i sofaen i stuen uden at se køkkenet og det betyder også at vi kan slappe af i stuen selvom køkkenet roder når der er gæster. Det er jeg ikke sikker på at vi ville kunne hvis det var et helt klassisk køkken alrum som går ud i et uden nogen form for afskærmning.
Du kan se hvordan renoveringen er endt på videoen herunder hvor der både er før og efter film:
Bora X Pure emfang – en kogeplade med integreret emfang
Da vi skulle til at kigge på kogeplade og emhætte faldt vores kærlighed lynhurtigt på de modeller med integreret emfang i kogepladen. I vores gamle hus renoverede vi også køkken. Der var jeg egentligt hurtigt ret træt af vores emhætte. Det endte som oftest bare med at den hang urørt over kogepladen. Dampen fra kartoffel kogning og andet mados røg rundt i rummet. Vi testede derfor de forskellige mærker af kogeplader med emfang i diverse køkkenforretninger. Vi var ret hurtigt enige om at Bora X Pure var vores favorit.
Den har det flotteste design. Den er nem at betjene. Og det var sammentid den mest lydsvage af de forskellige mærker vi testede rundt omkring. I forhold til det tidligere nævnte, med at jeg sjældent brugte min emhætte i det gamle køkken, er Bora x Pure emfang super smart! Bora x Pure så smart at man blot kan sætte den på auto, så justerer den altid sugestyrken til antal plader man har igang og hvilken styrke de er på. Den tænder med andre ord altså selv så snart du begynder at bruge en kogeplade. Og så justerer den også styrken alt efter behovet. Det er en løsning der giver mening når man som jeg, virkelig er dårlig til at få den tændt.
Et andet plus ved at vælge en kogeplade med integreret emfang er at du aldrig får damp og koge os i hovedet når du står over gryderne, emfanget suger effektivt dette til sig, inden det overhovedet nærmer sig hovedhøjde. Den er super nem at gøre rent, de udtagelige dele kan gå i opvaskemaskinen. Derudover skifter man filteret i den årligt så den altid suger optimalt og uden lugtgener.
Emfang med udsugning eller emfang med kulfilter?
Vores model er med kulfilter. Det er selvfølgelig en smagssag hvad man vælger alt efter om man kan placerer rørene i gulvet under renoveringen og lede luften ud. Vi valgte dog modellen med kulfilter som “rengøre” den beskidte luft inden den sender luften ud i rummet. Vi har ingen udfordringer med hverken lugt eller andre gener af dette. Hvis man vælger udsugningen kan man placerer motoren længere væk og dermed mindske larm fra emfanget. Jeg synes dog egentligt at mit emfang med kulfilter er ret støjsvagt.
Vi er super glade for at valget faldt på Bora x Pure – det er et køb vi ikke har fortrudt og jeg er derfor også både glad og taknemmelig for at de valgte et samarbejde med mig.
Du kan læse meget mere om deres produkter her.
Hvilke hvidevarer har vi derudover valgt i vores renovering af køkken?
Udover kogepladen med emfang – Bora x Pure har vi valgt at få to ovne i køkkenet, en helt almindelig ovn og en dampovn. Vi valgte derudover at få integreret køl, integreret frys og integreret opvaskemaskine. Her valgte vi blot at gå med de ting vi blev anbefalet i køkkenbutikken efter de behov vi havde nævnt. Jeg har efter valget set at Bora også har fået nogle virkelig fine ovne, og hvis jeg skal udskifte dem vi har, så kunne jeg godt overveje disse.
Jeg håber at mit indlæg her har givet en masse inspiration til køkkenprojekter, og at i sammentid synes det var spændende at være lidt med i vores køkkenrenovering. Hvis i har lyst til at se meget mere til renoveringen herhjemme, så kan i finde mig på instagram under profilen “michelleejensen” hvor der ligger fastgjorte højdepunkter med renoveringen af forskellige dele af huset + diverse byggeprojekter – udover store mængder madspam.