Opskrift på hakkebøf, svampesovs og ovnbagte kartofler
En skøn opskrift på hakkebøf, ovnbagte kartofler og en skøn svampesovs med fløde. En helt klassisk opskrift på en cremet svampesovs med fløde. Ovnbagte kartofler der er bagt med masser af krydderier i ovnen.
Skyld dine kartofler for jord. Skær krydser i toppen på dem - de store skal der skæres flere snit i, så de alle tilberedes lige længe. Læg dem i et ovnfast fad. Put lidt olie henover, put krydderier på. Sæt fadet i ovnen - cirka 30-40 minutter.
Skyld dine svampe godt, der skal ikke være jord på dem. Skær dem i kvarte eller 1/8 dele alt efter hvor store de er. Læg dem til siden.
Del dit hakket oksekød op i 4 eller 6 stykker. Form dem til bøffer og put lidt salt og peber på begge sider.
Find en pande frem og steg dine hakkebøffer cirka 4 minutter på hver side (start først når der er 10 minutter til kartoflerne er ved at være færdige).
Smelt smør i en gryde. Put dine svampe heri. Tilfør salt og peber. Rør jævnligt i dem.
Put fløden henover dine svampe og lad det koge lidt ind. Jævn det eventuelt med en smule jævning.
Server din ret med sovs i bunden, bøf og kartofler ovenpå og afslut eventuelt med lidt persille på toppen,