Go Back
Kogt kartoffel ret med små kødboller i karry sovs

Kogt kartoffel ret med små kødboller i karry sovs

Kogt kartoffel ret med små kødboller i karrysovs. Jeg er ret vild med både retter med kartoffel og retter med kødboller, det er så lækkert! Min opskrift på kødboller er nem og koges bare sammen med kartoflerne.
Forb. tid 30 min
Samlet tid 30 min
Ret Aftensmad, boller i karry, Hovedret
Køkken dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kogt kartoffel ret

  • 500 gram kartofler
  • 1 spsk karry
  • 1 tsk salt
  • 1 boullionterning (grøntsagssmag)

Ingredienser til opskrift på kødboller

  • 400 gram hakket kylling
  • ½ løg
  • 1 spsk mel
  • 1 æg
  • 1 tsk karry

Karry sovs

  • 20 gram smør
  • 2 spsk karry
  • 1 spsk mel
  • 2 dl fløde (kan skiftes ud med mælk hvis du vil have mindre fedt i retten.)
  • mælk efter behov (sovsen skal være okay tyk)

Topping

  • frisk persille

Sådan gør du
 

  • Rør farsen sammen: hakket kylling, løg i tern, mel, karry og æg. Sæt den i køleskabet til den skal bruges. (Har du travlt inden der skal spises kan du godt røre fars om morgen, ligge den i en sprøjtepose og på køl.)
  • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern.
  • Smid kartoflerne i en stor gryde med vand, karry, salt og bouillon. Kog kartoflerne.
  • Når vandet til kartoflerne koger skal kødbollerne koges med. Du putter farsen i en sprøjtepose (eller en almindelig frysepose hvis du ikke har en sprøjtepose) og klipper et hul i (cirka en cm i diameter.)
  • Tryk nu farsen ud i gryden med kartofler. Skær med en kniv så du får små kødboller.
  • Lad begge dele koge til kartoflerne er møre. (dine kødboller kommer til at ligge på toppen når de er færdige)
  • Start på sovsen inden ovenstående er tilfældet. Alternativt (hvis det har taget dig lang tid med kødbollerne) så fjerner du kartofler og kødboller fra varmen.
  • Smelt smør i en gryde. Tilføj karry. Lad det varme lidt. Tilføj mel og rør godt rundt. Tilføj fløden lidt af gangen. Pas på du ikke får klumper i sovsen.
  • Tilføj mælk til den rette konsistens er nået. Det må meget gerne være "tykt".
  • Hæld alt vand fra kartoflerne og tilføj sovsen til gryden. Rør retten sammen.
  • Server retten med frisk hakket persille straks herefter.
Keyword Boller i karry, hakket kylling, karry, kartofler, løg