Grøntsagslasagne uden kød - lækker opskrift på vegetar lasagne
En skøn opskrift på vegetar lasagne med masser af grøntsager er både nemt og lækkert. Jeg har selvfølgelig ikke sparet på ostesovsen i min grøntsagslasagne uden kød, ingen lasagne uden hjemmelavet ostesovs!
Hak løg og hvidløg og smid det i en gryde. (vent med at tænde varmen)
Hak gulerødder, broccoli, blomkål og tomat i en foodprocessor eller lignende hvor du kan få helt små stykker uden for meget arbejde.
Tænd for varmen under gryden og tilføj lidt olie til løgene. Steg dem let.
Tilføj alle grøntsagerne til gryden og rør godt rundt. Put derefter tomatpure heri og lad det fordele sig på grøntsagerne. Tilføj derefter lidt mælk, krydderier og grøntsagsboullionen. Lad sovsen simre stille og roligt.
Lav dernæst din bechamelsovs. Smelt smørret i en gryde. Rør melet i. Tilsæt mælken lidt af gangen, her skal du passe på at sovsen ikke klumper og at det hele har samlet sig inden du igen putter mælk i. Når sovsen har den rette konsistens putter du muskatnød og ost i. Rør godt i bechamelsovsen.
Nu er det tid til at samle din lasagne i et ovnfast fad. Start med grøntsagssovsen, lidt bechamelsovs og derefter lasagneplader fordelt udover. Fortsæt sådan til alt grøntsagssovsen er væk. Det sidste lag skal være bechamelsovs så sørg for at holde tilbage med det så der er rigeligt til at dække hele toppen.
Drys din lasagne med rasp og et par smørklumper der kan smelte ned i bechamelsovsen. Sæt din lasagne i ovnen i cirka 30 til 40 minutter til pladerne er møre.
De sidste 10 minutter skal du smide dit brød med i ovnen.
Server din lasagne med frisk hakket persille ovenpå og brød med smør ved siden af.