Jeg elsker en god opskrift på one pot retter med ris eller pasta - denne variant med kødboller i fad med ris er super nem og virkelig lækker! En super nem måde at tilberede en variant af ris retter med oksekød og grøntsager.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Kog noget vand i en el kedel.
Skær din broccoli og blomkål i mindre buketter. Rens og skær din porre i skiver.
Find et ovnfast fad, put dine ris, blomkål, broccoli og porre deri med salt, peber og din boullionterning. Rør godt sammen. Put 5 dl kogende vand oveni og rør sammen igen. Tilføj din tomatsovs til fadet også og rør godt rundt.
Hak dit løg, pres dit hvidløg, skær din fetaost i tern. Bland det sammen med dit oksekød og krydderierne.
Form kødboller og læg dem på toppen af fadet. Tryk dem lidt ned i væsken.
Sæt dit fad i ovnen - cirka 40 minutter i alt. Efter 25 minutter hælder du 2-3 dl kogende vand fordelt over formen igen for at sikre dig at dine ris bliver kogt færdigt de sidste 15 minutter.