En virkelig let og lækker farverig salat med ris, kylling kebab og mango. Serveret med hjemmelavet kebab dressing og fetaost.
Farverig salat med ris, kylling kebab og mango.
Min rissalat med kylling kebab og mango er egentligt bare en salat med ris lavet som en bowl. Man kan tilføje lige de dele man har lyst til ens egen bowl. Det er altid en god måde at få salat i børnene på, fordi de bare kan vælge de delelementer de godt kan lide selv mens vi voksne kan få det hele. Salat med ris mætter også god, blandt andet grundet risene. Jeg har kogt mine ris med karry for at få mere smag i dem. Men også for at få en flot farve i stedet for de hel almindelige hvide ris.
Jeg har også god erfaring med at lave en mangosalat med avocado, løg og chili hvor jeg blander de delelementer sammen og bruger i stedet for bare at have mango. Men det kommer jo lidt an på ens temperament om man vil have mango for sig selv eller går med en mangosalat.
Du kan også prøve min salat bowl med laks og risnudler.
Rissalat med kylling kebab og hjemmelavet kebab dressing.
Min hjemmelavet kebab dressing kan både laves lidt mild og ret spicy. Jeg anbefaler at du holder igen med krydderierne fra starten. Du kan altid tilføje mere af det hele eller nøjes med din favorit af de tre. Jeg bruger stødt spidskommen, chili og koriander – tre kraftfulde men velsmagende krydderier! Spidskommen er en klassiker når det kommer til kebab dressingen men også chili og koriander føler jeg er to eminente deltagere i dressingen.
Jeg har smidt 3 fed hvidløg i dressingen – men jeg er også en helt igennem hvidløgspige – det kan nærmest ikke blive for meget. Deler du ikke min begejstring for hvidløg så kan du selvfølgelig sagtens skrue ned på den front. Er du derimod ligeså glad for hvidløg som jeg er, så kommer du ikke til at fortryde mængden!
Denne hjemmelavet kebab dressing kan også bruges til andre opskrifter. Det kunne være som dressing i din sandwich eller på din salat eller bare som en skøn dip. Som dip er den dog til den flydende side, men smagen fejler absolut ingenting.
Du kan også lave en helt almindelig cremefraiche dressing hvis du hellere vil det.
Rissalat med kylling kebab og hjemmelavet kebab dressing
Ingredienser
Karry ris
- 3 dl ris.
- 5 dl vand.
- Salt.
- 2 spsk karry.
Salat
- Iceberg salat (Mængde efter præference)
- Peberfrugt. (Mængde efter præference)
- Gulerødder. (Mængde efter præference)
- Forårsløg. (Mængde efter præference)
- Mango. (Mængde efter præference)
Derudover
- 300 gram kylling kebab.
- 100 gram fetaost.
Hjemmelavet kebab dressing
- 1,5 dl neutral yougurt.
- 2 spsk god mayonnaise.
- 3 fed hvidløg.
- ½-1 tsk stødt spidskommen.
- ½-1 tsk stødt koriander.
- ½-1 tsk stødt chili.
- 1 tsk æblecidereddike.
- Salt.
- Peber.
Sådan gør du
- Kog dine ris først: vand, ris, karry og salt koges efter anvisning på din rispakke.
- Fortsæt med at stege din kyllingkebab. Det skal stege stille og roligt mens du fortsætter med resten af tingene.
- Klargør din dressing, mos dit hvidløg og bland alle ingredienser sammen. Jeg anbefaler at starte med ½ tsk af krydderierne og tilføje ekstra hvis du er til mere smag. Vi brugte 1 tsk af hver men den havde også en okay kraftig smag. Sæt den på køl inden du fortsætter med resten.
- Skær din salat og peberfrugt i mindre stykker, riv dine gulerødder, skær dine forårsløg i små ringe og skær din mango i tern.
- Lav nu dine salatskåle, ris i bunden og resten af ingredienserne rundt omkring. Afslut med fetaost, forårsløg og lidt dressing på toppen.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!