Fuldkorns tærte med laks og spinat er både nem og hurtig aftensmad – og så smager det jo også godt! Vi eksperimentere jævnligt med tærte her i huset, forskellige typer af bunde og fyld. Jeg er på det sidste begyndt at bage bunden selv næsten hver gang, for helt ærligt, det er faktisk mega nemt! Her får i min skønne mad tærte opskrift.
Forrige gang vi fik tærte stod menuen på tærte med kylling og parmesan, den opskrift finder du her. Mens den seneste tærte var en vegetarisk fuldkorns feta tærte, den opskrift har jeg skrevet her.
Fuldkorns tærte med laks og spinat
I dag var planen egentligt en one-pot mexi pasta, meeeeen min kære mand havde “glemt” at tage oksekød op fra fryseren, selvom jeg havde skrevet det til ham i morges. I stedet måtte jeg kaste mig ud i en “tøm køleskabet” fuldkorns tærte med laks og spinat. Altså det var planen at vi skulle have tærte denne uge, men det var ikke helt meningen at det skulle være i dag. Jeg havde et godt stykke varmrøget laks i køleskabet som blev brugt til formålet. Men det burde have været fryserlaksen der havde fundet vej til tærten – jeg havde derfor ikke helt så meget laks i tærten som jeg kunne have ønsket mig. Jeg har derfor skrevet ekstra laks i opskriften så i kan få tærte med laks og spinat præcis som den skal være.
Nem mad tærte opskrift
Det er herhjemme altid et hit når der er en nem mad tærte opskrift på menuen! Det er virkelig skønt med en fuldkorns tærte med laks og spinat.
Du kan selvfølgelig sagtens ændre denne mad tærte opskrift ved at putte noget andet fyld i. Du kan putte flere grøntsager denne tærte med laks og spinat, blandt andet peberfrugt eller blomkål.
Fuldkornstærte med laks og spinat - nem mad tærte opskrift
Ingredienser
Tærtedej
- 100 gram smør (blødt smør)
- 2 dl hvedemel
- 1 dl fuldkornsmel
- 3-5 spsk vand
- 1 knsp salt
Tærtefyld
- 4 forårsløg
- 1/3 broccoli
- 2 gode håndfulde spinat
- 250 gram vamtrøget laks (eller forstegt laks)
- 150 gram revet mozzarella ost
- 4 æg
- 1 knsp peber
Topping til din tærte med laks og spinat
- 1 mozzarella ostekugle
Tilbehør til din mad tærte
- Salat (til en hurtig salat)
- Majs (til en hurtig salat)
- Agurk (til en hurtig salat)
- Peberfrugt (til en hurtig salat)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
- Bland alle ingredienser til tærtedejen.
- Tryk dejen ud i et tærtefad - få dejen trykket godt op af kanterne så den ikke falder sammen under bagning.
- Bag tærte dejen uden fyld i cirka 10 minutter mens du skære laksen i små bider, forårsløg i tynde ringe og hakker broccolien fint.
- Bland æg og peber, rør godt.
- Rør grøntsagerne sammen med mozzerellaosten og æggeblandingen.
- Put fyldet ned i tærten og læg stykker af mozerella på toppen.
- Skrue ovnen ned på 180 grader og sæt tærten i ovnen i 20-25 minutter.
- Tærten serveres straks, eventuelt med en let salat.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] fuldkornstærte med laks. Fisk minimum en gang om ugen er mit forsøg herhjemme – det lykkes de fleste uger. Tærte er en […]
[…] Søndag: fuldkornstærte med laks. […]
[…] Søndag: fuldkornstærte med laks […]
[…] Søndag: fuldkornstærte med laks. […]
[…] Min tærte med laks og spinat er lavet med hjemmelavet dej. […]
[…] Hvis du vil lave din egen dej, så kan du finde min opskrift lige her. […]
hej.. skal spinaten ned med det andet grønt?
Ja det skal 🙂
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen