En lækker one pot ris med kyllingeoverlår er perfekt til en hurtig aftensmad i ovn. Denne opskrift på mad i fad aka one pot ris er med kylling og grøntsager fra fryseren sammen med tomatsovs og lidt smeltet ost på toppen.
One pot ris med kylling og grøntsager
Denne opskrift er lavet i et fad med tomatsovs, ris, grøntsager fra fryseren og kyllingeoverlår. Jeg har bare brugt de grøntsager jeg lige havde i fryseren hvor jeg ofte fryser portioner af hakket gulerødder og hakket løg ned. Du kan dog også sagtens lave grøntsagerne friske til formålet.
Mad i fad – hurtig aftensmad i ovn
Når det skal være nemt så er vi glade for at lave forskellige “mad i fad” opskrifter – det er hurtig aftensmad lavet i ovn i et enkelt fad. Jeg har tidligere delt opskrifter på mange gode one pot opskrifter og af “mad i fad” opskrifterne har jeg følgende:
- Pikant kylling og hasselback kartofler.
- Ris, tomatsovs og kødboller.
- Ris og kyllingekødboller i karry.
- Ris, grøntsager og kødboller.
- Kyllingefarsbrød og kartofler.
- Farseret porre og hasselback kartofler.
Alle opskrifter smager skønt og er virkelig nemme at lave når du gerne vil have hurtig aftensmad lavet i din ovn.
One pot ris med tomatsovs og kyllingeoverlår
Ingredienser
Risblandingen
- 5 dl ris.
- 7,5 dl vand.
- 2 spsk oregano.
- 1 tsk paprika.
- 1 tsk salt.
- 1 glas tomatsovs.
- 3 store gulerødder. (hakket i tern)
- 1 løg. (hakket fint)
- 3-5 fed hvidløg. (hakket fint)
Derudover
- 4 hele kyllingeoverlår.
- Salt.
- Hvidløgspulver.
- 2 kugler mozzerellaost.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Start med at vaske dine ris. Jeg lod mine ligge og trække i vand mens jeg gjorde resten klar.
- Hak dine hvidløg og løg i mindre stykker. Gør derefter det samme ved dine gulerødder.
- Bland grøntsager, ris og krydderier godt sammen i et ovnfast fad. Put vand og tomatsovs i og rør det ud også.
- Læg dine kyllingeoverlår oven i maden og drys lidt salt og hvidløgspulver ovenpå dine lår.
- Put derefter dit fad i ovnen - det skal have en time i ovnen før risene er færdige og har trukket al væsken til sig.
- Fordel nu din mozzarellaost på toppen og giv det 5 minutter mere til den er smeltet. Jeg plukkede blot osten i mindre stykker og lagde ud over.
- Server derefter maden frisk fra ovnen.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!