Luksus cordon bleu, Pommes Anna og hjemmerørt bearnaise.

Madplan 12.08.18.

Endnu en uge lakker mod enden, herhjemme sker der en masse ting lige pt. mest af alt med mig. Jeg har brugt ugen på at forsøge at opspare en masse overskud, og det har betydet mindre tid i køkkenet generelt på det sidste. Heldigvis har jeg en masse opskrifter som aldrig er blevet færdigskrevet, det er primært dem jeg har delt med jer på det sidste. 2 aftener har vi købt takeaway og spise i naturen. Det giver en masse overskud at have 100% fokus på børnene og ikke så meget på alt det andet.

Min madplan skriver jeg selvfølgelig stadigvæk, for en af de tidspunkter hvor jeg bedst kobler helt af, og lader tankerne forsvinde, er når jeg skriver. Det giver en eller anden ro indeni – og det er en af de ting der, udover mine børn, giver mig mest energi.

Madplan, 12.08.18. #hashtagmor.

Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at madplanen fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Mine madplaner er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.

Jeg har ingen pris på mine madplaner – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvare. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: sprøde sommersandwich med kylling og bacon.
Disse sandwich er super lækre som aftensmad. Jeg har skrevet ingredienser på til 6 sandwich, så har i to til hver voksen og et til hvert barn ved en familie på to voksne og to mindre børn som madplanen henvender sig til.

Sprøde sommersandwich med kylling og bacon, #hashtagmor.

Mandag: pastasalat ala club sandwich.
Denne pastasalat smager virkelig skønt; jeg er vild med den smørstegte kylling og karrydressingen, mums!

Tirsdag: lasagnette med råkost salat.
De fleste børnefamilier er vilde med lasagne, fordi det er nemt og lækkert og fordi det er en ret de fleste børn også elsker at spise.
Jeg servere oftest lasagnen med en råkost, gerne med gulerødder, æbler, rosiner og mandler.

Jeg har altid rester af denne lasagnette, det plejer at komme med på madpakke.

Min opskrift på denne lasagnette får i her:

Ingredienser:

500 gram hakket oksekød.
3 store håndfulde spinat.
500 gram pasta.

Tomatsovs:
1 dåse hakket tomat.
1/2 løg.
2 fed hvidløg.
Salt.
Peber.
Oregano.
Basilikum.
25 gram smør.

Bechamelsovs:
Ca. 1/2 liter mælk.
En god skive smør.
2 spsk mel.
2 tsk muskatnød.
150 gram mozerella.

75 gram mozerella + 75 gram cheddarost.

Fremgangsmåde:
1. Bring ingredienserne til tomatsovsen i kog. Blendt det til en lind sovs efter 10-15 minutter. Smag til og tilsæt flere krydderier hvis det ønskes.
2. Mens sovsen koger brunes det hakket oksekød i en anden gryde.
3. Den færdige tomatsovs puttes ned til oksekødet tilsæt også spinaten – lad det simre. Tænd dernæst ovnen, 160 grader varmeluft.
4. Smelt smøret til bechamelsovsen i en gryde – rør melet i. Tilsæt mælk lidt af gangen, pas på det ikke klumper! Når sovsen har den rette konsistens tilsættes muskatnød og ost.
5. Nu er det tid til at samle din lasagne. Start med kødsovs, så pasta, så bechamelsovs, kødsovs, pasta, kødsovs, bechamelsovs, pasta – fortsæt sådan til alt kødsovsen er væk, afslut med kødsovs.
6. Drys din lasagne med masser af ost og sæt den i ovnen ca. 30 minutter – til pastaen er mør.

Jeg serverede en råkost af 3 gulerødder, 1 æble, 1 håndfuld rosiner og 1 håndfuld mandler – gulerødder og æbler skal bare rives eller hakkes. bland resten sammen efterfølgende.

Lasagnette, #hashtagmor.

Onsdag: klassisk kartoffelsalat med frikadeller.
Normalt bruger jeg kartofler som jeg har tilberedt dagen før, til min kartoffelsalat, så hvis du har tid til det tirsdag ville det klart være at anbefale, nu hvor ovnen alligevel er tændt. Min klassiske kartoffelsalat er virkelig skøn sammen med nogle lækre frikadeller, så det er dagens menu. Hvis der er rester fra råkosten, serveres den blot til dagens aftensmad.

Klassisk kartoffelsalat med frikadeller, #hashtagmor.

Torsdag: one pot pasta – kylling i karry.
En ny, nem og lækker variant af one pot pasta, med kylling og karry. Super lækker og cremet.

One pot pasta - kylling i karry. #hashtagmor

Fredag: fyldt laks med små kartofler, grøntsager og hollandaise.
Laks er en af vores favoritretter, denne fyldte laks er ingen undtagelse, det gør bare noget godt ved retten.

Fyldt laks med kartofler, grønt og hollandaise. #hashtagmor.

Lørdag: luksus Cordon Bleu, Pommes Anna og hjemmerørt bearnaise.
En skøn weekendret, som med fordel kan serveres for gæster eller bare som en ekstra lækker lørdagsmenu.
Som tilbehør laver du ovnbagte grøntsager ligesom fredag, der er selvfølgelig tilføjet ingredienser i indkøbslisten, samme mængde som fredag.

Luksus cordon bleu, pommes anna og hjemmerørt bearnaise. #hashtagmor

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:
Kolonial:
Olie.
Rasp.
Bearnaiseessens.
1250 gram pasta.
1 boullion terning, grønt eller høns.
Jævning.
2 breve knorrs hollandaisesauce.
6 ciabatta boller.
Salat mayonaise.
Karry dressing.
1 dåse hakket tomat.
2 spsk mel.
1 håndfuld rosiner.
1 håndfuld mandler.
1 dl havregryn.
2 spsk mayonaise.

Krydderier:
Salt.
Peber.
Oregano.
Basilikum.
Timian.
Muskatnød.
Estragong.
Karry.

Frugt og grønt:
1 kilo små kartofler.
1600 gram kartofler.
3 forårsløg.
1 Citron.
1 broccoli.
1 blomkål.
2/3 salathoved.
1/3 Agurk.
2 Tomater.
1/2 gul peberfrugt.
2 dl edamamebønner.
3 store håndfulde spinat.
2 fed hvidløg.
3 gulerødder.
1 æble.
3 rødløg.
En god håndfuld hakket purløg.

Mejeri/køl:
400 gram smør.
100 gram skinke tern.
4-5 skiver cheddarost.
2 æggeblommer.
2.5 dl cremefine.
2 spsk. hvidløgssmørreost.
1,5 liter mælk.
225 gram mozerella.
175 gram revet cheddarost.
2 pakker bacon i skiver.
400 gram forstegt kylling.
2 æg.
250 gram cremefresie.

Kød:
500 gram hakket kylling.
450 gram kylling.
600 gram laks.
500 gram hakket oksekød.
500 gram hakket svinekød.

Frost:
2 dl ærter. (Frost)
2 dl spinat. (Frost)

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus cordon bleu, Pommes Anna og hjemmerørt bearnaise.