One pot pasta - kylling i karry.

Luksus cordon bleu, Pommes Anna og hjemmerørt bearnaise.

En luksusmenu med masser af smag og smør – Pommes Anna er en virkelig lækker måde at få kartofler på, så hvorfor jeg endnu ikke har lagt opskriften på bloggen, tja det er et godt spørgsmål. Når jeg tænker på Pommes Anna er det for mig et særdeles lækkert tilbehør man kan servere til et godt stykke kød eller til sine gæster – de mange lag der er penslet med smeltet smør gør virkelig noget godt for retten.

Jeg udgiver hver lørdag en madplan her på bloggen, den seneste finder du her.

Timian er et virkelig undervurderet krydderi, og til Pommes Anna er det særlig vigtigt at huske det skønne krydderi. Jeg har både lavet Pommes Anna med frisk og tørret timian, og selvom frisk altid er at foretrække i forhold til stort set alle krydderurter, kan jeg sagtens leve med den tørret udgave, både i forhold til pris og holdbarhed.

Vil du hellere prøve en anden type kartofler? Prøv mine baconkartofler her.

Når det kommer til bearnaise er både købt og hjemmelavet ret lækkert – men den hjemmelavet slår den købte med længder, det er som om man spiser 2 forskellige typer af sovs. Jeg elsker virkelig en god hjemmerørt bearnaise, og helt ærligt så er det heller ikke så svært når man først lige er inde i teknikkerne. Det er selvfølgelig ikke det billigste at lave selv, når man tænker på smørmængderne, men det er absolut prisen værd.

Jeg laver sjældent min egen bearnaiseessens, selvom det faktisk er ret let – for jeg synes at den købte variant smager udmærket, derudover skal man bruge en del ingredienser som ikke er basis ingredienser i mit køkken. I forhold til estragong benytter jeg mig af den tørret variant i denne bearnaise, men den friske er som skrevet længere oppe, selvfølgelig at foretrække.

Jeg lavede en skøn burger med bearnaise for kort tid siden, hvis det kunne friste findes opskriften her.

Jeg husker tydeligt Cordon Bleu fra min barndom, min fantastiske farfar serverede det for mig, sådan stort set altid når vi var på besøg, for det viste han at jeg elskede… Problemet var blot at vi oftest var der en uge af gangen, og så kan det blive ret trivielt med Cordon Bleu fra super brugsen til både frokost og aftensmad – men han gjorde det i en god mening, og jeg bedte ham aldrig om andet, så masser af kærlighed hans vej, han er virkelig en skøn farfar. Jeg ville forsøge at ophøje den standart jeg altid har fået hos min farfar – og lave min egen luksus variant, og det er faktisk gået super godt. Jeg valgte at lave den lidt farsbrødsagtig og smide den i ovnen, næste gang ryger den 2 minutter på panden efter tilberedning, det tror jeg ville gøre den endnu bedre med en helt crispy kant. mums! Jeg har fyldt den med skinke og cheddarost, men en mozerella og gouda blanding kunne også være ret lækkert.

Mængde: 2 voksne og 2 børn.
Forberedelsestid: 1 time og 15 minutter.
Heraf arbejdstid: 30 minutter.

Ingredienser:
Pommes Anna:
1 kilo kartofler.
100 gram smør.
Timian.

Cordon Bleu:
500 gram hakket kylling.
100 gram skinke tern.
4-5 skiver cheddarost.
2 forårsløg.
Salt og peber.
1 æg.
Rasp.

Bearnaise:
2 spsk bearnaiseessens.
2 æggeblommer.
150 gram smør (ca).
Estragong (tørret eller frisk).

Fremgangsmåde:
1. Smelt alt smørret i en gryde og tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Hæld 3/5 dele af smørret i en anden beholder.
3. Vask og rens kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
4. Smør et ildfast fad med lidt af de 2/5 af smørret der er tilbage i gryden. Læg et lag af kartoflerne i fadet. Smør lidt smør på. Drys timian på. Læg et lag kartofler, smør, timian og fortsæt til du har brugt alle kartoflerne. Put smør og timian på toppen. Sæt fadet i ovnen ca. 50 – 60 minutter.
5. Skær dine forårsløg i skiver. “mas” dit kylling ud i en tynd firkant på et stykke bagepapir – drys med salt og peber. Læg ost på, derefter skinke og til sidst dine forårsløg. Rul det stramt og tryk enderne sammen. Flyt “farsbrødet” over i et ildfast fad, pensel med sammenpisket æg og drys rasp, salt og peber på toppen. Sæt dit farsbrød i ovnen – det skal bages i 30 minutter så få det til at passe med din Pommes Anna.
6. Når der er ca. 10 miuntter til maden skal serveres laver du bearnaise. Du skal bruge de 3/5 dele af smørret fra før, hæld den øverste del af smørret over i en anden beholder, så det hvide ligger i bunden og du kun har klaret smør tilbage.
7. Pisk æggeblommerne over et vandbad sammen med bearnaiseessencen, når det begynder at tykne (det tager noget tid, men pas på varmen, for meget varme giver dig en skilt bearnaise) putter du en smule smør i af gangen, ikke ret meget, og pisker videre. Sørg for at sovsen aldrig kommer over 60 grader, det er der den vil skille. Du skal bruge smør nok til konsistensen er lækker og cremet. Herefter tilsætter du estragong og fjerner sovsen fra varmen. En bearnaise skal serveres med det samme.

Du kan med fordel servere en lækker salat til retten.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor

Du er altid velkommen til at smide en kommentar her på bloggen hvis du har spørgsmål til maden eller andet, jeg er desuden at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

   

2 kommentarer

  • Ser godt ud. Vil nok prøve din variant af kylling m.m.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      Tusind tak! Det synes jeg lyder som en skøn ide! God fornøjelse 😃

      De varmeste hilsner
      Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot pasta - kylling i karry.