Fyldt laks med små kartofler, grønt og hollandaise.

One pot pasta – kylling i karry.

Jeg er vild med one pot pasta, det er nemt og hurtigt at bikse sammen og man kan variere det på alle mulige og umulige måder – derudover er det jo bare win win kun at have en enkelt gryde at vaske op, nu hvor vi ikke har en opvaskemaskine længere.

One pot pasta - kylling i karry. #hashtagmor

Jeg deler hver lørdag en madplan med jer på min blog, du kan finde min seneste her.

Jeg havde nogle kyllingbryster der skulle bruges, men ikke det store overskud til madlavningen, så i stedet for at kaste mig ud i alt muligt fancy, lavede jeg denne one pot med kylling i karry. Det var bestemt en stor succes!

One pot pasta - kylling i karry. #hashtagmor

Jeg delte en lækker cremet one pot pasta med jer i sidste uge, den opskrift finder du her.

Der var masser af mad i denne ret, men hvis i er en stor familie eller har store børn er det en god ide at lave 1,5 eller 2 portioner. I kan også servere en god salat som tilbehør eller blot tilsætte ekstra krydderier, grøntsager og pasta til retten, for at øge volumen.

One pot pasta - kylling i karry. #hashtagmor

Min mest populære one pot pasta er cheesy taco pastaen, den opskrift linker jeg til her.

Jeg har smidt nogle ærter og lidt spinat i retten, men de fleste grøntsager går godt til retten. En anden gang tænker jeg at broccoli og blomkål i små buketter skal gøre denne ret selskab. Revet gulerødder eller noget grønkål ville bestemt heller ikke være dårligt i denne ret.

Jeg har brugt en cremefine flødeerstatning til retten, men man kan også sagtens erstatte det med kokosmælk eller fløde – husk dog at røre godt rundt i gryden ved brug af fløde.

One pot pasta - kylling i karry. #hashtagmor

Har du lyst til en anden kylling ret? Prøv min kylling i fad med ris, opskriften finder du her.

Jeg har brugt kylling, fordi jeg synes det smager skønt til karry. Man kan også bruge en hvid fisk eller rejer hvis man har mere lyst til fisk. Derudover kan man også bruge små tern af svinekød.

Mængde: 2 voksne & 2 mindre børn.
Forberedelsestid: 25 minutter.
Heraf arbejdstid: 15 minutter.

Ingredienser:
1 spsk olie.
450 gram kylling.
3 spsk karry.
250 gram pasta.
Vand (skal dække pastaen).
1 boullion terning, grønt eller høns.
2 dl ærter. (Frost)
2 dl spinat. (Frost)
2.5 dl cremefine.
Evt. Lidt jævning.
Salt.

Fremgangsmåde:
1. Skær kyllingen i små stykker.
2. Varm olie i en stor gryde, tilsæt karry, varm det godt i gennem og tilsæt dernæst kyllingen.
3. Når kyllingen er gennemstegt tilsættes pasta og boullionterningen, hæld vand i gryden så det lige dækker pastaen.
4. Lad pastaen koge mør, rør jævnligt. Når pastaen næsten er færdig tilsættes spinat og ærter. Kog videre.
5. Når pastaen er færdig tilsættes fløden, evt jævning og smag til med salt ved behov.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyldt laks med små kartofler, grønt og hollandaise.