Madplan 29.07.18.

One pot creamy pasta ala Michelle.

Som det efterhånden fremgår af bloggen så elsker jeg let mad, og hvad er nemmere end en god omgang one pot pasta? Det er super nemt og lækkert og det er stort set kun fantasien der sætter grænser.

Når jeg laver one pot pasta skal det helst være nemt, og som jeg før har nævnt så fryser jeg ofte grøntsagsrester, eksempelvis river jeg gulerødder, hakker tomater, hakker løg m.m. der er ved at nærme sig “sidste brugsdato” og fryser dem ned i små beholdere eller poser. Det gør det dejlig nemt når det senere skal bruges. Jeg har lige pt revet gulerødder og frisk spinat (der nu er frosset) i min fryser – men jeg valgte kun at bruge gulerødderne denne gang.

Man kan bruge mange forskellige grøntsager i retten, både friske og frosne – og både broccoli, blomkål, ærter og porre er jeg sikker på smager lækkert i retten.

Jeg har tidligere delt en opskrift på one pot cheesy taco pasta med jer, den faldt i god jord, og i kan finde den her.

Mornaysovsen i denne ret giver en lækker cremet konsistens og så er ostesmagen jo bare altid skøn ikke? Derudover har jeg brugt tomatsovs, denne gang en købt udgave, men man kan også sagtens bruge en hjemmelavet version som også er mega lækker (du kan finde min opskrift her).

Jeg synes mornaysovs er super lækkert i pastaretter, find min pastabake med mornaysovs her.

Der var masser af aftensmad, faktisk så meget at der er rester til to dage til Jespers madpakke, pigerne spiste også godt af denne ret, de spiste virkelig meget mad i forhold til hvad de plejer at spise.

Vil du hellere have kartofler end pasta? Prøv min pesto kartoffelsalat, den opskrift finder du her.

4 personer – forberedelsestid: 15-20 minutter – heraf arbejdstid: 10-15 minutter.

Ingredienser:
500 gram hakket oksekød.
500 gram frisk pasta.
1 løg.
2 dl majs.
200 gram revet gulerod.
1/2 liter tomatsovs.
1/2 liter mornaysovs.
2 dl vand.

Evt. Persille til pynt.

Fremgangsmåde:
1. Find en stor gryde. Steg det hakket oksekød til det er gennemstegt.
2. Mens det steger hakket du løget og river gulerødderne, hvis de ikke allerede er det.
3. Når kødet er stegt tilsætter du alle ingredienserne til gryden, majs, gulerødder, løg, vand, pasta (klippes gerne over i mindre stykker, hvis du har lyst), tomatsovs og mornaysovs. Lad det koge sammen under omrøring ca 5 minutter, så pastaen er kogt.

Server straks, evt med lidt lækkert brød som tilbehør.

Du kan eventuelt bage dette lækre brød med fyld af ost.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan 29.07.18.