Sprøde saltmandler.

Madplan 29.07.18.

En uges ferie er snart gået, en dejlig uge med tid til nærvær og hygge med pigerne. Det betyder alverden! Jeg har ikke lavet de store mængder af mad, men jeg har selvfølgelig været i køkkenet både med børnene og alene.  Der er kun 2 nye opskrifter på denne uges madplan – dog har jeg fundet nogle gamle lækre opskrifter frem til jer.

Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at madplanen fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Mine madplaner er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.

Jeg har ingen pris på mine madplaner – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvare. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: Indbagt græsk farsbrød med lækre kartofler og tzatziki.
Denne søndagsmenu er super lækker, jeg er vildt med smagen og så er det tilmed mega nemt at lave. Jeg håber at i kan lide fetaost, for denne uge står i fetaens tegn – haha! Alternativt kan man skifte fetaosten ud med cheddarost både i søndagsmenuen og tirsdagsmenuen – men prøv med feta, det er så lækkert!

Lav gerne en dobbeltportion af tzatzikien, du skal bruge resten mandag.

Mandag: Græsk pita med tzatziki.
Disse pitabrød er både nemme og lækre, jeg er vil med bøf i pitabrød, fordi det giver en dejlig smag og en god sprødhed. Tzatzikien er også lækker i netop dette pitabrød, og så elsker jeg jo cheddarost, så en skive af det i bunden – så er man godt kørende, cheddarost er ikke i den oprindelige opskrift, men jeg har tilføjet 4 skiver i indkøbslisten.

Server evt. en salat til pitabrødene, jeg har nemlig kun beregnet et enkelt pr. person. Jeg har ikke skrevet ingredienser i indkøbslisten til en salat, vi plejer nemlig at blive fint mætte af et enkelt pitabrød og eventuelle grøntsagsrester som snack.

Tirsdag: Fetakartofler med kødsovs.
Min mand elsker pasta / kødsovs, som i at han nærmest ikke behøver andet i sit liv, hvis han kan slippe. Selvom pasta med kødsovs smager super lækkert, så er jeg mere til varieret mad, derfor har jeg lavet en ny version med kartofler og masser af grøntsager, og hele familien tog godt i mod den!

Onsdag: Koldskål med ristet havregryn og bær.
Skal vi lige snakke om varmen? Fuck yes! Det er jo for vildt lige pt. overskuddet til at stå flere timer i køkkenet er ikke ret stort og når man alligevel gør det, hvem dælen har så lige lyst til store stege og røde bøffer? Not me. Let og lækkert er vist den danske standart lige nu, og hvilken sommerret lever op til disse krav bedre end koldskål? For lige at øge sundhedsværdien, bare en lille smule, så har jeg toppet den med ristet havregryn og bær. Børnenes favorit – kokkens guilty pleasure – sommerens nationalret. Jaa tak!

Torsdag: Pizzarolls med purløgsdip og grøntsagsstænger.
Er i med på lidt snacktime? De skønneste pizzarolls med grøntsagsstænger bliver dagens menu – en nem og lækker purløgsdip serveres hertil og den er både lækker til dine rolls og til grøntsagerne. Jeg har skrevet 5 gulerødder og 1/2 agurk på indkøbslisten, det skæres ud i stænger og spises til dine rolls.

Fredag: Tortillia pandekager med pulled chicken.
Jeg er vild med tortilliapandekager, de smager jo bare ikke mindre end fantastiske, mums!
Lav en pulled chicken af følgende (så der er til fredag og lørdag):

800 gram kyllingbryst – 1 brev taco krydderi – Olie.
Bland ovenstående sammen i et fad (med låg eller sølvpapir over) og sæt det i ovnen 150 grader i ca. 2 timer.

Derudover skal du bruge:
1 pakke tortillias.
Creme Fraiche.
Salsa.
1 lille dåse majs.
Ærter.
1 hjertesalat hoved.
Rødløg.
Agurk.
Tomat.
Cheddarost.

Lørdag: Pastasalat med pulled chicken og fetadressing.
Denne pastasalat er vildt lækker, mums altså! Og med rester fra fredagsmenuen er der kun en pastasalat og en dressing at bikse sammen, yees!

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:

Kolonial:
2 pakker tortillias (små).
1 glas Salsa.
1 lille dåse majs.
Olie.
Tomatsovs (du kan også bruge resren af salsa eller ketchup)
0,5 dl mayo.
4 pitabrød.
100 gram sukker.
Korn fra en vaniljestang.
150 gram havregryn.
Sesam.
1 dåse hakkettomat.
500 gram pasta.

Krydderier:
Salt.
Hvidløgspulver.
Paprika.
Peber.
Timian.
Oregano.
1 brev taco krydderi.

Mejeri:
5 dl Creme Fraiche.
100 gram Cheddarost.
2 x puckost (feta).
100 gram mozerellaost.
1 bakke smør.
4 skiver cheddarost.
250 gram græsk yougurt.
1 liter kærnemælk.
1 liter a38.
4 persutriseret æggeblommer.
1 rulle butterdej.
1 æg.
250 gram græsk yougurt.
3 dl mælk.

Frost:
Ærter.
Bønner.
Edamabønner.
Spinat.

Frugt og grøntsager:
2 hjertesalat hoved.
3 Rødløg.
Tomat.
1 håndfuld frisk purløg.
14 fed hvidløg.
3 Agurker.
Evt. en smule friskpresset citron.
Bær (blåbær, hindbær og granatæbler).
1 rød snackpeber.
Persille.
1500 gram små kartofler.
800 gram gulerødder (revet).

Kød:
800 gram kyllingbryst
Pepperoni.
1000 gram hakket oksekød.
500 gram hakket svinekød.

 

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde saltmandler.