Tortilliapizza med skinke.

Cheeseburger med hjemmerørt mayo, pomfritter og bearnaise.

Når der kommer burger på menuen er det altid en succes .. for forældrene ihvetfald, jeg er indehaver af verden særeste børn, de synes nemlig ikke ret godt om burger, men dem om det, vi spiser det alligevel engang i mellem, og så spiser pigerne ofte bare agurk og burgerboller.

Jeg er gået i øvemode med hensyn til bearnaise og mayo – well når man nu er madblogger så skal man sgu da også kunne lave sådanne ting fra bunden uden frygt ikke? Ihvertfald er jeg i fuld gang – og det går meget godt. Så godt at jeg nu er tryg ved at dele min opskrift med jer.

Okay opskriften er stadig på købt bearnaiseessen stadiet, men det skyldes mest af alt at jeg ikke drikker alkohol, så jeg synes det er ret pricey at indkøbe en hel flaske vin til det formål at lave min egen essens. Jeg har tidligere forsøgt at lave min egen essens, hvilket gik ret godt, men jeg kan ikke huske hvor meget jeg tilføjede af hver (det var før madbloggertiden) så jeg er nødt til at give jer opskriften med købe essens.

En af succeskriterierne er at bearnaisen ikke skiller – okay det er faktisk point number one, skiller den, starter man forfra. Nummer to er at pomfritterne står selv – så er der tale om en helt perfekt bearnaise! Hvis smagen er der, selvfølgelig.

Min mayo er helt efter bogen, super nem og lækker. Det kan være svært at få rørt den tyk, men jo flere gange du prøver, jo nemmere bliver det.

Mine burgere er lavet med ost og bacon i, bøfferne har jeg bagt i ovnen i stedet for at stege på en pande, af den simple årsag at de så fik selvskab af både ost og bacon, og derved bliver super saftige og smagfulde.

Jeg har brugt købte boller og købte fritter – men du kan også lave dine egne – opskriften på begge dele finder du her.

Vores burgere er fyldt med løg, agurk og spinat, men det er selvfølgelig valgfrit hvad man ønsker at putte i sin burger. Kun fantasien sætter grænser. Derudover er der bøf med ost og bacon på, ekstra ost i, burgerdressing og den hjemmerørte mayo.

Opskriften kommer her:

Bearnaise:
2 spsk bearnaiseessens.
2 æggeblommer.
150 gram smør (ca).
Estragong (tørret eller frisk).

Mayonaise:
2 æggeblommer.
Smagsneutralt olie.
Citronsaft.
Salt.

Bøffer:
500 gram hakket oksekød.
100 gram cheddarost (revet).
1 pakke bacon.
Salt.
Peber.

Derudover:
1 pakke burgerboller.
Frisk spinat.
1/2 agurk.
1 løg.
6 skiver cheddarost.
Burgerdressing.
Pomfritter.

Fremgangsmåde:
1. Start med at forme det ønsket antal bøffer, jeg lavede 6, da min pakke boller indeholdte 6 boller. Læg bøfferne i et indfastfad, drys med salt og peber, og fordel dernæst osten oven på bøfferne. Afslut med at lægge bacon på toppen.
2. Sæt bøfferne og pomfritterne i ovnen – det skal ca have 30 minuntter ved 180 grader varmluft.
3. Smelt smøret i en gryde.
4. Hak grøntsagerne så de er klar til burgeren.
5. Pisk din mayo. Start med dine blommer, tilsæt lidt olie af gangen til den har den ønsket konsistens. Smag til med salt og citronsaft. Pas på at den ikke skiller.
6. Hæld smøret i en anden beholder, lad bundfaldet lægge i gryden (det hvide) så du kun har klaret smør tilbage.
7. Pisk æggeblommerne over et vandbad sammen med bearnaiseessencen, når det begynder at tykne putter du en smule smør i af gangen, ikke ret meget, og pisker videre. Sørg for at sovsen aldrig kommer over 60 grader, der vil den skille. Pisk smøret i lidt af gangen til konsistensen er lækker og cremet. Her tilsætter du estragong og fjerner sovsen fra varmen.
8. Sæt dine boller i ovnenen når der er ca 5 minutter tilbage.
9. Byg dine burgere med mayo på bunden, spinat, dressing, bøf, mayo eller dressing, agurk, løg og bolletoppen til sidst.
10. server straks din burger med fritter, bearnaise og mayonaise.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tortilliapizza med skinke.