Hawaii kylling i fad.

Budgetmadplan #2

Jeg har tidligere lavet en budgetmadplan, som i var super glade for! Tak for det. (find den her) Nu er tiden kommet til en ny budgetmadplan. Det er selvfølgelig et prioteringsspørgsmål herfra, men med så mange opskrifter, indlæg og madplan hver uge, så kommer mine budgetmadplaner desværre ikke så ofte som jeg gerne ville lave dem, men hvis det fortsat er et ønske i har – så priotere jeg det gerne.

Min budgetmadplan er bygget op fra søndag, som alle mine andre madplaner, men derudover er der fokus på billige råvarer og genbrug af ingredienserne, så prisen holdes nede.

Som mine andre madplanener er den baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at madplanen fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Søndag: Kylling med gulerødder, kartofler og bearnaise.

Det er både billigt og lækkert at spise en omgang kylling med kartofler og bearnaise. Du kan med fordel lave kartofler til både søndag og mandag, og spar derudover tid mandag.

Følg opskriften som du kan finde ved at klikke på navnet ovenfor.

Mandag: Kartoffelsalat med frikadeller.

En måde at spare penge på er at lave frikadellerne med kun 250 gram kød (de sidste 250 gram gemmer du til tirsdag) – derudover bruger du 150 gram fint hakket gulerødder i farsen. I forhold til resten, følger du blot opskriften i linket ovenover.

Tirsdag: Kartoffelmos med kødsovs.

Kødsovsen laves på de 250 gram hakket svinekød fra igår, 1 løg, 100 gram fint revet gulerødder, 1/2 squash og 3 tomater. Derudover tilsættes selvfølgelig mælk og krydderier (salt, peber, oregano)

Til kartoffelmosen koges 1 kilo skrællede kartofler. Når de er kogte moses de og der tilføjes 2 spsk smør, lidt mælk og salt.

Onsdag: Lasagnette med råkost. (2 dage)

Din lasagnette laves som følgende:

1. 500 gram hakket oksekød brunes i en stor gryde

2. Bland 1/2 revet squash, 1 finthakket løg og 3-4 finthakket tomater i kødsovsen.

3. Tilsæt lidt mælk (ca 3 dl) og vand (ca 3-5 dl), til du synes konsistensen er korrekt.

4. Smag til med salt, peber og oregano.

5. Hæld 500 gram pasta i gryden – lad det simre en smule.

6. Find et ovnfast fad og put nu din lasagnette i fadet.

7. Drys din ost på toppen og lad det bage ca 20-30 minutter i en forvarmet ovn til pastaen er aldente.

8. Din lasagnette serveres med råkost bestående af 300 gram revet gulerødder, 100 gram mandler og 100 gram rosiner.

Torsdag: Rester.

Der er altid rester i vores familie efter en lasagnette af denne størrelse – så torsdag står på Lasagnette med råkost, igen.

Fredag: fried rice – vegetar.

Følg opskriften i linket ovenfor – men drop rejerne. Du kan krydre dine fried rice med lidt salt, peber, karry og paprika. Til opskriften har jeg skrevet 2 dl ærter og 1 stor dåse majs, i stedet for frostmajs, på indkøbslisten.

Lørdag: Spejlæggekage.

En lækker æggekage baseret på “spejlæg”. I budgetversionen bruger du kun 7 æg (fordi du skal bruge et æg til dine frikadeller og 2 til dine fried rice). Derudover er kalkunbacon byttet ud med almindelig bacon – prisen på det er nemlig en del bedre for budgettet. Find opskriften ved at klikke på linket.

I bunden, efter indkøbsliste finder du den samlet pris for alle ingredienserne, det vil sige, selvom dit køkken er helt tomt – og jeg kan allerede nu afsløre, det bliver billigt, virkelig billigt! 🙌

Indkøbsliste:

Frost:
2 dl ærter. (8,95 kr)

Kolonialvarer:
250 gram ris. (4,50 kr)
Olie. (9,95 kr)
500 gram pasta. (4,50 kr)
100 gram mandler. (11,75 kr.)
100 gram rosiner. (8,95 kr.)
1 pakke rugbrød. (5 kr)
1 dl havregryn. (8,95 kr)
2 spsk mayonaise. (8,45 kr)
1 dåse majs. (4,95 kr)

Krydderier:
Salt. (2,5 kr)
Peber. (6,95 kr)
Paprika. (4,95 kr)
Karry. (4,95 kr)

Køl/mejeri:

10 æg. (15,66 kr)
1 liter mælk. (7,5 kr)
1 pose mozerellaost. (11,95 kr)
Bearnaisesovs. (8 kr)
250 gram cremefresie. (8,50 kr)
100 gram fetaost. (10 kr)
1 bakke smør (9,00 kr)

Kød:
500 gram hakket oksekød. (22,95 kr.)
700-900 gram kyllingoverlår. (30 kr.)
500 gram hakket svinekød. (20,95 kr.)
1 pakke bacon (8,95 kr)

Grøntsager:
1 squash. (6 kr)
3 rødløg. (4 kr.)
10 tomater. (2 bakker = 20 kr)
1000 gram gulerødder. (6,5 kr)
2600 gram kartofler. (3 kg = 18 kr)
Et bundt purløg. (7 kr)
Spinat. (9 kr)

I alt kun 319,06 kr!

Det er virkelig billigt for aftensmad til en hel uge – med alt! Hvis man fjerner de ingredienser som jeg tænker alle har i skabet (Salt, peber, karry, paprika, havregryn og olie) så kommer beløbet helt ned på kun 280,81 kr.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet kan du i stedet finde en almindelig madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hawaii kylling i fad.