Madplan d. 17.06.18.

Nachos med hjemmelavet salsa og guacamole.

Den ultimative weekendsnack, nachos! En helt fantastisk måde at få frokost på, som tilbehør eller til aftensmaden, uanset hvornår man spiser det, så smager det jo helt fantastisk.

Jeg er vild med nachos på mange forskellige måder, men en ting er sikkert, der skal dip til! Sidst vi fik nachos var det med hjemmelavet salsa og hjemmelavet guacamole – hvis tiden er til det er det bare så lækkert at lave selv. Jeg springer faktisk heller guacamolen over hvis alternativet er en købt dåse, men salsaen kan man sagtens købe sig fra og slippe afsted med en anstændig ret, selvom jeg stadig synes det altså er bedst med den hjemmelavet version.

Tager det lang tid? Næh egentligt ikke. Det tager selvfølgelig længere tid end at åbne en dåse, det kommer vi ikke udenom men derudover er det altså legene let at få nogle lækre dips til sine nachos.

En anden af mine favoritdipper er purløgsdippen, den finder du opskriften på her.

Jeg har opdelt min ingrediensliste i de forskellige varianter, så er det nemt at nøjes med den ene hvis man ønsker det.

Ingredienser:

  • 1 pose nachos.
  • 100 gram cheddarost.
  • 100 gram mozerellaost.
  • 250 gram hakket oksekød.
  • 100 gram tomater.

Salsa:

  • 150 gram gode tomater.
  • 1/2 rødløg.
  • Frisk basilikum.
  • Salt.
  • Peber.

Guacamole:

  • 2 advokadoer.
  • 50 gram tomater.
  • 1/2 rødløg.
  • 2 spsk cremefresie.
  • 1 tsk stødt spidskommen.
  • Salt.
  • Peber.
  • evt. citron eller limesaft.

Fremgangsmåde:

1: Salsa: Hak løg og tomater, bland sammen med fint hakket frisk basilikum – smag til med salt, peber og evt. mere basilikum. Stil dippen på køl så smagen kan trænge ud i hinanden.

2: Guacamole: Mos advokadoerne, hak tomat og løg. Bland delene godt sammen. Tilsæt spidskommen, cremefreise og smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra spidskommen. Du kan med fordel tilsætte lidt friskpresset citronsaft eller lime. Stil dippen på køl mens du laver resten.

3: Brun det hakket kød mens du skærer tomaterne i mindre stykker, tilsæt dem når kødet er brunet og smag til med salt og peber.

4: Læg nachos lag på lag med ost og det færdige kød. Afslut med ost. Lad dine nachos bage i ovnen ca. 15 minutter, indtil osten er smeltet og tager farve.

5: Server de færdige nachos med dippen.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan d. 17.06.18.