Let og luftigt hvidløgsbrød.

Små sprøde baconhapsere.

Disse små bacon pakker er helt vildt skønne som en nem og lækker sommersnack. Vi spiste dem som frokost i stuen med nogle grøntsagsstave som tilbehør, og de var væk på ingen tid. De kan også sagtens spises som aftensmad, bruges i madpakken eller som en let tapas ret.

Er du mere til skinke, så prøv disse butterdejshapsere.

Det er super simpelt at lave 12 styks, og det kræver ikke det store arbejde. Derudover er det en nem og billig ret – så tja, jeg er fan!

Bacon er altid et hit herhjemme, prøv eventuelt disse bacontwisters med hvidløgsost og butterdej.

Jeg brugte fint hakket bacon tern, men de almindelige grove stykker kan også sagtens bruges alt efter hvad man eventuelt har liggende i køleskabet eller finder i supermarked. Alternativt kan man dele en skive bacon i små firkanter som passer ned i pakkerne, så skal der blot bruges 3 skiver bacon, dele hver skive i 4 stykker til disse 12 baconpakker.

Farven på mine baconhapsere snyder – de ser ikke færdigbagte ud på billederne, det beklager jeg men lyset var ikke altid så godt til middag i huset, da solen stod direkte ind i køkkenet, det blev bedre om eftermiddagen – men jeg forudså at mine baconhapsere på ingen måde ville holde så længe, og skyndte mig at tage nogle billeder, jeg fik ret i den antagelse.

12 styks – forberedelsestid: 30 minutter – heraf arbejdstid: 10 minutter.

Ingredienser:
1 rulle butterdej.
100 gram bacon i tern.
100 gram buko pikantost.

Gnavegrønt.

Fremgangsmåde:
1. Rul butterdejen ud.
2. Smør pikantosten ud på dejen.
3. Skær dejen ud i 12 små firkanter.
4. Placer en lille håndfuld bacon i midten af hver firkant.
5. Luk de 4 hjørner sammen og pres godt. Placer dem på en bageplade.
6. Baconhapserne bages i ca 20 minutter på 180 grader varmluft, eller indtil de er lysebrune. Tag ikke fejl af mine, lyset snyder på mine billeder, de er færdigbagte og sprøde.
7. Skær grøntsagerne i stænger mens du venter på dine hapsere i ovnen.
8. Lad dem køle en smule inden du servere dine hapsere.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let og luftigt hvidløgsbrød.