Cheeseburger kartoffelsalat.

Pikante skinkepakker.

Disse små pikante skinkepakker er helt vildt skønne som en nem og lækker sommersnack. Vi spiste dem som en let aftensmad under parasollen med grøntsagsstave som tilbehør, og de var væk på ingen tid, jeg burde næsten have lavet en dobbelt portion! Pigerne tog en enkelt hapser i den ene hånd mens de i den anden hånd tog en grøntsagsstav og så løb de ellers rundt og legede i haven, den mulighed kommer jeg til at savne de næste år, nu hvor huset er solgt.

photogrid_1528146123528

Bacon er også altid et hit, disse bacontwisters kan snildt serveres sammen med, opskriften finder i her.

Det er super simpelt at lave disse 12 styks skinkepakker, og det kræver hverken det store arbejde eller den store pengepung. Det er nemlig en super nem og billig ret – så tja, jeg er fan!

photogrid_1528146092246

Jeg har tidligere lavet disse skinkepakker som en let tapasret, og også der faldt de i god jord. Men butterdejsretter er generelt en succes, ihvertfald i vores husstand.

photogrid_1528146033715

Hvis man er mere til en pikant butterdejsstang, så har jeg her en opskrift på dette.

photogrid_1528146108057

12 styks – forberedelsestid: 30 minutter – heraf arbejdstid: 10 minutter.

Ingredienser:
1 rulle butterdej.
100 gram skinkestrimler.
100 gram buko pikantost.

Gnavegrønt.

Fremgangsmåde:
1. Rul butterdejen ud.
2. Smør pikantosten ud på dejen.
3. Skær dejen ud i 12 små firkanter.
4. Placer en lille håndfuld skinke i midten af hver firkant.
5. Luk de 4 hjørner sammen og pres godt. Placer dem på en bageplade.
6. Skinkepakkerne bages i ca 20 minutter på 180 grader varmluft, eller indtil de er lysebrune.
7. Skær grøntsagerne i stænger mens du venter på dine hapsere i ovnen.
8. Lad dem køle en smule inden du servere dine hapsere.

photogrid_1528146158774

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op.

   

2 kommentarer

  • Helga Lytken Jensen

    Det kunne være dejligt hvis man kunne udskrive opskrifterne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      Hej Helga.
      Det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt, på denne portal kan jeg ikke gå ind bagved koderne og sætte det op, men jeg vil selvfølgelig have det med i min fremtidige ændringer til bloggen 🙂
      Tak for din kommentar! 🙂

      De varmeste hilsner
      Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cheeseburger kartoffelsalat.