Kylling overlår med ovnbagte kartofler, grøntsager og bearnaise.

Madplan 03.06.18.

En skøn uge er gået, min familie og jeg har nydt en skøn ferie på Menorca – faktisk er vi her stadig en enkelt dag endnu! Det skal jeg nok skrive lidt om på et senere tidspunkt. Jeg har af den årsag selvfølgelig ikke lavet mad en eneste gang #allinclusivestyle – tilgengæl har jeg gemt en masse opskrifter i ugerne op til rejsen som jeg løbende har delt med jer, bloggen kan jo ikke bare stå stille en hel uge, bare fordi jeg nyder livet i udlandet. Denne madplan er derfor ikke et udtryk for hvad jeg har spist denne uge – men blot alle de retter jeg havde gemt til jer + nogle fra gemmerne. Madplanen er lavet som altid, forskellen er blot at jeg ikke har spist det denne uge.

photogrid_1527937802785

Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at madplanen fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Mine madplaner er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.

Jeg har ingen pris på mine madplaner – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvare. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: one pot – farsbrød med flødekartofler.
Denne one pot er både super nem og smagfuld, bevars den tager lidt tid i ovnen men resultatet i mente, er det alt tiden værd! Retten er ret hurtigt strøget ind på top 10 favorit retter herhjemme.

photogrid_1527540075486

Mandag: kylling med bearnaise, gulerødder og ovnkartofler.
Disse kyllinger serveres med en købt bearnaise, ovnbagte gulerødder og ovnbagte kartofler. Jeg har desuden skrevet på til en lækker salat i indkøbslisten – det er planen at salaten skal spises over 2 dage, den består af: 1 dl edamamebønner, 1/2 agurk, 1/2 gul peberfrugt og 1/2 salathoved.

photogrid_1527842608836

Tirsdag: frikadeller og hvidløgskartoffelsalat.
Jeg er absolut vild med en god kartoffelsalat, denne er baseret på de lækreste ovnbagte kartofler nænsomt rørt sammen med den cremede hvidløgsdressing. Mums! Server den gerne med rester fra salaten igår.

photogrid_1527107539801

Onsdag: one pot cheesy taco pasta.
Det er alt for længe siden denne lækre ret har været på madplanen, det er en nem og hurtig pastaret som ligesom søndagsmenuen giver minimale mængder opvask. Nemt og lækkert.

photogrid_1518810526009-680x680

Torsdag: pastasalat med skinke og havarti ost.
Denne pastasalat er en rigtig torsdagsret, torsdag kommer jeg nemlig sent hjem, hvilket betyder at maden helst skal være super hurtig. Denne pastasalat står klar på 20 minutter, hvilket altså ca. er den tid det tager dig at koge pastaen (min pasta tog 15 minutter + afkøling og sammenblanding). Hvis der er rester, kan den anbefales i madpakken fredag – den er også super lækker dagen efter.

photogrid_1526934101716

Fredag: sprøde sommer sandwich.
Disse sandwich med kylling er super skønne, specielt når det er varmt. Jeg har skrevet ingredienser i indkøbslisten til 8 sandwich – derudover er der til at skære gnavegrønt af 1/2 rød peberfrugt og 1/2 agurk – Salaten jeg har beregnet til opskriften er 1/4 salathoved, 1/2 agurk, 2 tomater og et enkelt rødløg.

photogrid_1523388591676

Lørdag: spaghettitærte med rugbrød og gnavegrønt.
Den her tærte er super lækker, vi spiser den med rugbrød og gnavegrønt, så jeg har tilføjet 1/2 pakke rugbrød, smør, 1/2 agurk og 1/2 rød peberfrugt til indkøbslisten.

spaghetti-taerte4

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:

Kolonial:
Olie.
1 dl havregryn.
Mayonnaise.
1 pose taco spice.
1 glas salsa.
8 ciabatta bolle.
125 gram fuldkornsspagetti.
1/2 pakke rugbrød.
Dressing.
600 gram fuldkornspasta.
En lille dåse majs.

Krydderier:
Salt.
Peber.
Oregano.
Paprika.

Frugt og grøntsager:
1 dl edamamebønner.
1 gul peberfrugt.
1 rød peberfrugt.
1 salathoved.
4 rødløg.
100 gram ærter.
2,5 agurk.
2,1 kilo små kartofler.
2 fed hvidløg.
1 kilo gulerødder.
200-300 gram broccoli.
1 porre.
Hakket persille.
2 håndfulde frisk spinat.
4 tomater.

Kød:
1000 gram hakket svinekød.
2 pakke bacon i skiver.
200 gram skinketern.
400 gram hakket oksekød.
200 gram forstegt kylling.
700-900 gram kyllingoverlår.
200 gram skinkestrimler.

Mejeri/køl:
150 gram revet mozerellaost.
1/2 liter fløde.
1/2 liter mornaysovs.
1/2 fuld fed hawarti ost.
1 dl mælk.
200 gram buko hvidløgsost.
400 gram cheddarost.
Bearnaisesovs.
11 æg.
Smør.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.

Jeg er at finde på instagram og facebook, hvor du også er velkommen til at følge med i mit liv, og når der kommer nye blogindlæg.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling overlår med ovnbagte kartofler, grøntsager og bearnaise.