One pot - farsbrød og flødekartofler.

Blondie med lakrids og bær.

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med lakrids – derfor skulle der selvfølgelig også bages en brownie med lakrids – jeg synes dog den mørke chokolade godt kan dominere i sådan en brownie, så den skiftede jeg ud med hvid chokolade, hvorved det nok nærmere er en blondie? Uanset hvad så er det hermed min favorit blondbrownie! For fanden hvor var den bare lækker! Jeg er virkelig vild med den intense lakridssmag blandet med den søde smag af jordbær. Oprindeligt ville jeg have haft hindbær i min blondie – men der var kommet mug på natten over, så det blev jordbær i stedet.

photogrid_1525694290429

Er du også vild med lakrids? Prøv mine lakridspandekager – opskriften finder du her.

Jeg elsker at bage, og det sker tit at pigerne og Jesper nyder godt af det. Pigerne er oftest med til at bage kagen, dog er de sjældent med hele vejen igennem, sådan en ventetid i forhold til ovnen og afkøling får dem oftest på andre ideer – men den er sten sikker, så snart kagen er ude af ovnen er de på pletten til test smagning.

Denne blondie er bagt let – for jeg elsker virkelig snasket kage, gerne også lidt ubagt i midten, det er det bedste! Jeps jeg er også typen der smager på dejen når kagen er i ovnen inden skålen vaskes – og nogle gange sker det at jeg bedre kan lide dejen end kagen, ha ha ha! Blondien er sprød på toppen og fugtig i midten, men lad den endeligt bage 5 minutter længere hvis du ikke synes om fugtig kage. Det kan dog ikke helt undgåes – frugten udskiller nemlig også lidt væske omkring sig.

photogrid_1525694383935

Min brownie med karamel er også super lækker – den opskrift finder du her.

Man kan både bruge friske og frosne bær, det er en smagssag. Min plan var friske hindbær men blev frosne jordbær da mine hindbær som nævnt var mugnet i løbet af natten. Om man bruger hindbær, jordbær eller en anden type bær er også en smagssag.

photogrid_1525695172240

Kan jeg friste med en anden blondie? Appelsin sirup og mandler .. Den opskrift linker jeg til her.

Ingredienser:

225 gram smør.
400 gram sukker.
200 gram brun farin.
4 æg.
1 tsk vanilje.
250 gram mel.
1,5 tsk bagepulver.
1 knsp salt.
200 gram hvid chokolade.

Fyld/Smagsgiver: 6 spsk lakridspulver (jeg brugte Johan Bülow) – 200 gram bær.

Fremgangsmåde:

1. Smelt chokoladen i microovnen og lad den køle en smule.
2. Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen, det skal være let og luftigt – det tager et par minutter.
3. Put et æg i af gangen og rør sammen.
4. Tilsæt mel, vanilje, bagepulver, lakridspulver og salt.
5. Rør chokoladen i.
6. Put dejen i et ovnfast fad, med enten bagepapir eller smurt, fadet skal ca være 25 x 25.
7. Put dine bær i dejen.
8. Bag kagen i en forvarmet ovn, 180 grader i 25-35 minutter alt efter ovntype og bagehårdhed. Kagen skkal være gennem bagt.

Kagen serveres i små stykker.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot - farsbrød og flødekartofler.