Pizzarolls med purløgsdip.

Amerikanske snickers pandekager.

Herhjemme er lørdag stort set altid pandekage dag. Agnes ELSKER pandekager og da vi fortalte hende at vi skulle flytte i lejlighed var det første hun sagde “men moaaar, kan man godt få pandekager i lejligheden?”. Oftest bager vi bare bananpandekager eller almindelige amerikanske pandekager – men engang i mellem ekspermentere vi og putter slik eller chokolade i pandekagerne. I morges stod den på Snickerspandekager og mums hvor var de gode!

photogrid_1525695023115

Du kan her finde min opskrift på pandekager med kinder chokolade hvis det er mere dig.

Der var både snickers i selve dejen men også masser af dem på toppen. Det er selvfølgelig ikke den sundeste morgenmad – men pigerne stod op klokken 5 i morges, så de fik en portion havregryn lige da de vågnede – derfor gør det ikke så meget at der er Snickers på deres pandekager engang i mellem om lørdagen.

photogrid_1525694983418

16 – 20 små pandekager.

  • 3 æg.
  • 1 tsk bagepulver.
  • 0,5 tsk vanilje (enten korn fra en stang eller vaniljepulver.)
  • 300 gram mel.
  • 3 dl mælk.
  • Topping: 3 snickers.

Fremgangsmåde:

  1. Knæk de 3 æg ud og pisk dem godt sammen.
  2. Tilsæt mel, vanilje og bagepulver og rør sammen.
  3. Tilsæt mælk lidt af gangen og sørg for at røre alle mel klumper ud.
  4. Hak toppingen og hæld det meste ned i pandekagedejen.
  5. Lad den hvile ca. 30 minutter i køleskabet.
  6. Steg pandekagerne i smør på en mellemvarm pande og vend dem når de er ved at være gennembagt.
  7. Når pandekagerne er lysebrune på begge sider og gennembagte lægges de i et tårn på en tallerken, hæld lidt ekstra topping udover.

Pandekagerne serveres nybagte, evt. med lidt sirup, smør eller honning – eller bare som de er.

De varmeste blogger hilsner

Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizzarolls med purløgsdip.