Lasagne med grøntsagslåg.

Pikant kylling og kartoffelsalat med Pesto.

En skøn omgang kartoffelsalat kan man altid klemme ned. Min kartoffelsalat er baseret på små ovnbagte kartofler – det er nemlig den måde jeg bedst kan lide kartoffelsalat på, men også kogte kartofler kan bruges hvis man hellere vil have den variant.

photogrid_1526504242160

Jeg har tidligere lagt en opskrift ud på pikant kartoffelsalat, den lækre opskrift kan i finde her.

Jeg timer somregel min kartoffelsalat dagen efter en anden ret med ovnbagte kartofler – på den måde spare man en masse tid i køkkenet og man får udnyttet ovnens energi optimalt ved at lade flere kartofler stege deri på en gang, det tager trodsalt lidt mere end 5 minutter at ovnbage sådan en omgang kartofler.

Min kartoffelsalat tager udgangspunkt i pastapesto som efterhånden er en ret kendt ret. Derudover serveres den med rigelige mængder af verdens bedste krydderi – bacon, i form af pikante kyllingbryster omviklet af bacon. Mums!

photogrid_1526504102531

Vil du hellere have en pastasalat? Så prøv min pastasalat ala club sandwich.

Kartoffelsalaten tager ingen tid at bikse sammen, hvis blot man i forvejen har lavet kartoflerne – hvis ikke tager det selvfølgelig lidt længere tid, men det er ikke aktiv tid, så du kan med god samvittighed sætte dig på gulvet og lave perleplader med børnene eller hvis du ikke er velsignet med sådanne krapyler, så kan du i ro og mag se det nye afsnit af luksusfælden mens du venter. (yes – jeg er en sucker for dårligt reality tv 😂)

Noget af det obligatorisk tilbehør til en omgang grill i haven er hjemmelavet kartoffelsalat hvis man spørger mig – men man kan også sagtens spise den som nem aftensmad eller hvis tante Oda kommer til aftensmad. Hvis du vælger retten som grillmenu kan kyllingbrysterne sagtens steges på en grill også – jeg tør ikke komme med en præcist tidsangivelse på grillning, for det afhænger blandt andet af grilltypen, hvor ofte man ser til maden og temperaturen, så i stedet kan jeg henstille til at holde godt øje med dine kyllinger og evt smide et stegetermometer i dine kylle ryller. Mine fik ca 15 minutter for fuld smadder på vores gigantiske gasgrill sidst jeg lavede dem.

photogrid_1526504168168

Mangler du inspiration til din grillaften? Så har jeg her skrevet om tilbehøret til en grill aften.

Jeg servere min kartoffelsalat og pikante kylling med en omgang gnavegrønt – men det er ligeså fint blot at lave en omgang salat on the side, alt efter humør og lyst.

photogrid_1526504137617

Men nu til opskriften, jeg har herunder skrevet hvad der skal bruges og en fremgangsmåde der beskriver tilberedningen.

Ingredienser:
800 gram kartofler.
Olie.
Salt.
Peber.

100 gram pesto (jeg brugte grøn)
2 dl edamamebønner.

4 stykker kyllingbryst.
100 gram pikantost (jeg bruger buko).
8 stykker bacon.
Salt.
Peber.

Grøntsager til gnavegrønt, vi brugte agurk, peberfrugt og gulerødder.

Fremgangsmåde:
1. Rens kartoflerne, skær dem over ved behov – læg dem i et ildfastfad og drys med salt, peber og olie. Hvis du har kartofler fra dagen før kan disse også med fordel bruges – og så springer du blot ned til punkt 3.
2. Sæt kartoflerne i ovnen til de er godt møre og let lysebrune – det tager ca 35-45 minutter på 180 grader. Lad dem køle af.
3. Skær en lang rille i kyllingen og put pikantost ned i rillerne. Vikle bacon omkring og sæt dem i ovnen ved 180 grader i ca 20-25 minutter så de er gennemstegte.
4. Bland pesto og edamamebønner – vend de afkølet kartofler i pestoen.
5. Skær grøntsagsstænger ud og server den kolde kartoffelsalat med det varme pikante kylling.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen. #hashtagmor

Jeg er at finde på instagram og facebook, hvor du er velkommen til at følge med.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lasagne med grøntsagslåg.