Pastasalat med varmtrøget laks.

Fra ejer til lejer – hvad skal vi nu?

Annonce for Danmark Bolig.

Som i helt sikkert har læst her på bloggen er huset solgt på rekord tid – og hvor er det bare helt fantastisk at have den bekymring væk fra sin skuldre. Vi skal ikke længere have fremmede mennesker gående i vores hus og dømme hver enkelt millimeter af det – det er skønt! Men som bekendt afløser den ene bekymring ofte den næste – og i kontrakten er der en overtagelsesdato der hedder 01.07.18 – det er jo lige om lidt! Men hvad skal vi så? Det har jo hele tiden været planen at bygge selv, på et tidspunkt, men inden da skal vi have sparet en masse penge op, vi regner med at spare op i minimum et par år – og hvad er så bedre end at bo til leje i den periode? Jeg har kigget på virkelig mange boligere – den ene mere skuffende end den anden – for helt ærligt så gider jeg ikke betale det store for at bo til leje. Her kommer de almene boliger ind i billedet – jeg har i mange år været medlem af diverse boligforeninger, bare fordi det giver mening i forhold til venteliste – men i forbindelse med søgningen er jeg også stødt på Danmarkbolig.dk, en portal hvor man kan søge almene lejeboliger frem. Det er helt fantastisk! Jeg fandt en lejlighed derinde som jeg ikke selv er blevet tilbudt – så der kunne jeg ringe til boligforeningen og spørge til den.

photogrid_1524428472746

Danmarkbolig.dk kan man søge på en masse forskellige kriterier – først vælger man landsdel, og så kan man sortere i boligtype, størrelse og priser – hver gang man ændre et kriterie opdatere den lynhurtigt hvor mange ledige boliger der er med de kriterier i den landsdel der er valgt. Hvis du ikke allerede er skrevet op til en almen bolig, kan jeg virkelig anbefale at gøre det, man ved jo aldrig om man ender i en situation hvor det bliver nødvendigt.

Jeg er virkelig fan af det overblik man får på Danmark Bolig – og det bedste af det hele er at det kun er almene boligere der er på siden – hvilket giver en hvis sikkerhed for at boligen er som den skal være.

photogrid_1524428553341

Men hvad er en almen bolig egentligt? Er det ikke bare en lejebolig? Ikke helt – almene boliger, er boliger der ikke skal give overskud – oftest er de opført med offentlig støtte og huslejen man betaler, betaler de udgifter der er hvert år i forbindelse med lejligheden, hverken mere eller mindre. Det betyder rent praktisk at man ikke betaler overpriser for en lejlighed og kan være tryg og sikker på at alt er som det skal være.

photogrid_1524428580557

Jeg har længe overvejet om vi skal leje privat eller alment, og med den korte frist vi har, så er det ikke sikkert vi kan tillade os at være “kræsne” men jeg er bare så meget mere tryg ved at leje en almen bolig – man er sgu sikker på at tingene bliver fikset hvis man har nogle problemer et sted i boligen og så er der ikke en privat udlejer at slås med.

Jeg er vokset op i en almen bolig i Esbjerg, det samme gør sig gældende for min mand. At købe og bo i eget hus har derfor ikke været noget vi har haft ret meget erfaring med før vi selv sprang ud i det for 5 år siden – og jeg vil helt sikkert gerne eje et hus igen, men indtil da vil jeg nyde at mine boligudgifter er minimale sammentid med at jeg er sikker på at der ikke pludselig kommer en uventet regning der kan henføres til boligen, den tid bliver helt fantastisk! Derudover er der, i hvert fald i vores område, begrænsede mængder af grønne områder og legepladser – de steder der er det, er i forbindelse med almene boliger – legepladser, hygge og sjov for børnene er en del af det fællesskab man ofte oplever når man bor i en almen bolig.

photogrid_1524428507890

Hvorom alting er, så har vi pr. 01.06.18 fået en almen bolig tilbudt, som vi flytter ind i – billig husleje, godt område, lækker legeplads og fin størrelse til Jesper, pigerne og jeg. Whats not to like? Jeg glæder mig i hvert fald til at flytte, og hvem ved, måske bliver vi så glade for den billige husleje, viseværten og sammenholdet, at vi slet ikke ønsker at få et hus igen?

De varmeste blogger hilsner

Michelle Elbæk Jensen

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Pastasalat med varmtrøget laks.