Appelsin brownie med hvid chokolade og mandler.

Bøffer i baconsovs og honningglaseret ovnkartofler.

Søndag hvor vejret var så lækkert stod menuen på bøffer og baconsovs – det smagte helt fantastisk og så var det sammentid nemt at lave. Kartoflerne røg i ovnen med salt, peber og honning på. Det var super lækkert med den salte, søde og fede smag sammen.

Jeg har tidligere lagt en opskrift ind på hakkebøffer i fad på en paprika/tomatsovs – dette også med ovnkartofler, den finder du her.

photogrid_1525805796830

Jeg rullede mine bøffer ind i bacon inden stegning, og dernæst fik de en tur på panden til de var næsten gennemstegte. Mine bøffer røg derefter på pause på en tallerken mens jeg brugte panden til at lave sovsen. Min pande kan tåle en tur i ovnen og derfor brugte jeg den – hvis du ikke har en pande der kan det, kan du med fordel putte bøfferne i et ildfast fad fra starten og hælde sovsen derned når den er færdig.

photogrid_1525805675750

Jeg har også lagt en opskrift ind med kyllingrulle og baconkartofler – den kan i finde her.

Der er ret meget bacon i denne ret, sovsen er lavet på bacon og stegefedt, men til gengæld er der ikke andet fedt end dette. Mine kartofler fik honning på i stedet for olie, så der er ingen fedtstof i dem.

photogrid_1525805573815

Du kan med fordel servere gnavegrønt eller en god salat til retten, for at opveje mod det fede. Jeg servere ofte et fad med agurk, gulerødder og peberfrugt på, og derfor ser man ofte min tallerken uden grøntsager – men det skyldes altså blot at jeg ikke lægger dem direkte på tallerken men blot tager dem undervejs i måltidet.

4 personer – tilberedningstid: 50 minutter – heraf arbejdstid: 35 minutter.

Ingredienser:

  • 800 gram kartofler.
  • Salt.
  • Peber.
  • Timian.
  • Oregano.
  • 2-3 spsk honning.
  • 500 gram hakket oksekød.
  • Salt.
  • Peber.
  • 8 skiver bacon.
  • 100 gram bacon i tern.
  • 2 spsk mel.
  • Mælk efter behov (det kommer an på hvor fed du vil have sovsen)
  • Salt.

photogrid_1525805544074

Fremgangsmåde:

1. Rens kartoflerne og skær dem midt over ved behov.

2. Put dem i en pose med honning, timian, oregano, salt og peber og ryst godt så krydderier og honning er fordelt på alle kartoflerne.

3. Sæt kartoflerne i ovnen 180 grader i ca 45 minutter.

4. Form 4 bøffer og put 2 skiver bacon om hver bøf.

5. Steg bøfferne på en stor pande.

6. Når bøfferne er næsten færdigstegte skal sovsen laves. Flyt bøfferne og put de små bacon tern på panden.

7. Når dit bacon er godt stegt skal du drysse melet udover hele panden. Lad melet opsuge fedtstoffet inden du røre. Rør rundt og tilsæt mælk lidt af gangen. Det er vigtigt ikke at tilsætte for meget mælk af gangen, og få det rørt godt sammen hvergang så der ikke kommer klumper i sovsen.

8. Når sovsen har den rette tykkelse stopper du med at hælde mælk i og putter bøfferne tilbage – dernæst skal det i ovnen, ca 15 minutter – så lad det passe med at kartoflerne har ca 15 minutter tilbage før du putter det ind.

Det er vigtigt at bemærke at sovsen tykner lidt under bagning i ovnen, så lad den hellere være lidt for tynd fra starten end for tyk.

 

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner

Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Appelsin brownie med hvid chokolade og mandler.