Madplan 06.05.18.

Spicy chicken rolls med sweet chili sovs.

Vi havde både lidt kylling og bacon til overs fra aftensmaden fredag – det skulle udnyttes til nogle lækre sweet chili chicken rolls. De er vildt gode og det er helt sikkert ikke sidste gang at de er på menuen herhjemme. Børnene smagte dem ikke, de ville hellere have rugbrød da vi var på tur, og intet slår rugbrød når man spørger pigerne. Vores aftensmad blev indtaget picnic style, og det var virkelig et hit med disse ruller i madkassen til de voksne.

photogrid_1525538408863

Vi spiste dem kolde, fordi vi valgte at udnytte det gode vejr til en skøn gåtur ned på legepladsen med madpakker, efter Ellies middagslur. Jeg snuppede dog også en enkelt under madlavningen – og både varme og kolde er de helt igennem anbefalelsesværdige, mums!

photogrid_1525538433076

Vi har fantisk været udenfor stort set hele dagen i dag – først stod formiddagen på en legedate med to gode veninder og deres børn, dernæst legede Agnes i haven mens Ellie sov lur og efterfølgende gik vi en lang tur hvor vi havde madkurv med. Da vi var på vej hjem synes Agnes at øjnene var alt for tunge, så mens jeg skriver dette, og uret står på 17.54 ligger hun trygt ved min side og sover.

photogrid_1525538345518

Dagen har været vildt hyggeligt, vi har virkelig nydt tiden sammen og det fantastiske vejr. Jeg havde taget nogle rugbrødsmader med til pigerne udover disse rolls – og samlet set har pigerne konfimeret ikke mindre end 14 (!!!) Stykker rugbrød i dag, jeps appetitten fejler bestemt ikke noget. De 14 stykker var dog fordelt udover frokost og aftensmaden, but still – its crazy!

photogrid_1525538540532

Nu til opskriften – mine rolls er super nemme at lave, man må helt selv vælge om der bruges frisk, frossen eller forstegt kylling, brug det du har. Jeg brugte kylling og bacon som jeg havde stegt igår, det betød at maden var klar på ingen tid og at jeg kunne springe punkt 1. Næsten over. Selv hvis man skal til at stege disse ting, tager det ikke lang tid at lave maden, heldigvis.

photogrid_1525538508636

Opskriften giver 6 rolls,tilberedningstid 20-30 minutter, heraf arbejdstid 15 minutter.

Ingredienser:

  • 100 gram kyllingbryst (evt forstegt).
  • 4 stykker bacon.
  • løg.
  • 1/4 Gul peberfrugt.
  • 1 spsk sweet chili sovs.
  • Revet mozerellaost.
  • 6 tortilla pandekager, jeg brugte små.
  • Sweet chili sovs.
  • Steges i smør.

Fremgangsmåde:

1. Bacon steges og hakkes fint. Kylling kødet skæres i små stykker og gennemsteges på en pande. Bland kylling, hakket bacon og 1 spsk sweet chili sovs.

2. Læg kødfyldet i en stribe ude i siden på en tortilla pandekage, læg et stykke peberfrugt og lidt løg. Drys mozerellaost på toppen.

4. Fold først enderne indover og rul den derefter sammen, du ruller fra siden med fyldet.

5. Dine tacorolls skal steges let på en pande i lidt smør.

 

Dine rolls serveres med sweet chili sovs som en snack, en let frokost eller sammen med en god salat som aftensmaden. De er også gode til tapas, frokost eller som jeg fik dem, picnic hvor maden spises kold.

Velbekomme.

Jeg er at finde på instagram og facebook, hvor du er velkommen til at følge med hvis du altid vil opdateres omkring nye indlæg og billeder af vores hverdag.

De varmeste blogger hilsner

Michelle Elbæk Jensen.

   

3 kommentarer

  • Shalina Højholt

    Det ser rigtig lækkert og nemt ud, og spændende at du spiser din mand kold (smiler)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shalina Højholt

    Det ser godt ud, og det lyder spændende at du spiser din mand kold (smiler)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      Jeps – kanibal i fritiden jo :p .. HAhaha! Tak for rettelsen 🙂

      De varmeste hilsner,
      Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan 06.05.18.