Madpakkesjov.

Madplan 22.04.18.

Denne uge har vitterligt været en spændende uge! Som de faste læsere ved satte vi vores hus til salg i starten af Marts, 30 dage efter havde vi en underskrevet købsaftale og igår fik vi den endelige besked fra købers advokat – handlen var gået igennem! Det betyder at den store jagt efter en lejlighed nu er påbegyndt og vi er vildt spændte på at finde ud af hvor vi skal bo! Vores hus er nemlig solgt pr. 1. Juli – så vi har ikke ret lang tid før vi skal være ude af huset, pyh! Men hey – huset er solgt, det er MEGA fedt!!

photogrid_1524335691688

Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at madplanen fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Mine madplaner er altid lavet udfra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.

Jeg har ingen pris på mine madplaner – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varene på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvare. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: pastabake med mornaysovs og bacon.
Min pastabake var lidt en “hvad fanden har jeg i køleskabet” ret som heldigvis blev vildt lækker, yees! Jeg havde glemt at lave kartofler dagen før til den kartoffelsalat der var på menuen – men sådan kan det jo gå, og ingen skade sket, det smagte fantastisk! Jeg havde en rest af det til madpakken, både til Jesper og jeg og den var ligeså lækker dagen efter, dog var mit bacon blødt, så det droppede jeg i madpakken.

photogrid_1523821876273

Mandag: kylling i fad med ris.
En yderst lækker ret med inspiration fra korteletter i fad, jeg synes dog ofte at korteletter kan blive lidt seje i det, så min version er altså med kylling i stedet. Kylling i fad serveres med ris og der er rigeligt til madpakkerne i denne portion så kog endeligt masser af ris.

kylling-i-fad-med-ris0

Tirsdag: pizzatærte.
Denne her tærte er egentligt blot en klassisk tærte med et twist. Ideen kom fra min pizzapasta – og den opstod fordi jeg viste jeg ville have en masse topping rester fra weekendbagning, så pizzatærte it is. Det er super lækkert med en salat til denne tærte – jeg har smidt følgende på indkøbslisten så er der nemlig salat til 2 dage:
1/2 icebergsalat hovede.
1/2 agurk.
1 lille dåse majs.
3 tomater.
1/2 peberfrugt.

photogrid_1524077538133

Onsdag: Homemade lasagne.
Onsdag står op en skøn omgang lasagne med masser af smag fra den milde tomatsovs og den cremet bechamel. Lasagnen serveres med en resterne af tirsdagens salat.

homemade-lasagne5

Torsdag: pikante kylling og bacon pakker.
Butterdej 2 gange på en uge, det kan måske være for meget af det gode, meeen de her butterdejspakker smager helt fantastisk og så er de vildt nemme at lave, kæmpe plus på de travle dage. Mine butterdejspakker er med kylling, bacon, pikantost og spinat, mums.

Lav som tilbehør en salat af følgende:
1/2 agurk.
Frisk spinat.
2 tomater.
Kernerne fra et granatæble.
Evt. Lidt dressing på toppen.

pikante-baconkyllingepakker1

Butterdejspakker er by the way geniale til madpakken – så du kan roligt lave dem tidligere på ugen i stedet.

Fredag: laks i hollandaise.
Dette er endnu en super lækker pastaret, men med grøntsager og laks! I min sidste madplan fik jeg en kommentar på at der manglede fisk – det gør der helt sikkert jævnligt, men pigerne og Jesper spiser ofte fisk til frokost og jeg er personligt ikke så god til at spise fisk – jeg kan mest kun lide laks, men jeg ekspermentere med andre fisketyper jævnligt! Fisk er selvfølgelig super vigtigt i en varieret kost. Så tusind tak for kommentaren!

hollandaisepasta-og-laks2

Lørdag: butterdejssnegle med ovnkartofler.
De her små venner er sprøde og lækre, jeg er fan af både look, konsistens og smag. Endnu en skøn opskrift på nem og lækker mad. Mine butterdejssnegle serveres med ovnbagte kartofler, mayonnaise og gnavegrønt – Mums!

photogrid_1523822232303

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene udfra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Ingredienser:

Kolonialvarer:
4 dl hvedemel.
1 dl fuldkornsmel.
Mayo.
650 gram pasta. (Gerne fuldkorn)
Lasagneplader. (Gerne fuldkorn)
Ris. (Gerne fuldkorn)
1 karton mornaysovs.
2 dåse hakket tomat.
2 spsk rasp.
2 breve knorr hollandaisesovs.
Dressing.
1 lille dåse majs.
Olie.

Krydderier:
Salt.
Peber.
Oregano.
Basilikum.
Muskatnød.
Paprika.

Mejeri:
100 gram blødt smør.
1/2 dl fløde eller mælk.
150 gram revet mozerella.
50 gram cheddarost (valgfrit).
25 gram smør.
En god skive smør.
150 gram mozerella.
Smør til stegning.
1/2 liter fløde.
100 gram revet mozerellaost.
Smør.
Mælk.

Frugt og grønt:
1/2 icebergsalat hovede.
1 agurk.
5 tomater.
1/2 peberfrugt.
3 løg.
750 gram kartofler.
Gnavegrønt.
200 gram grøntsager.
2 fed hvidløg.
5 gulerødder.
1 Blomkålshovede.
1 Broccolihovede.
Frisk spinat.
Et granatæble.

Køl:
150 gram skinkestrimler.
50 gram pepperoni.
4 æg.
3 rulle butterdej.
400 gram forstegt kylling.
2 pakke bacon i skiver.
1 pakke cocktailpølser.
200 gram bacon i tern.
1 pakke buko pikantost.

Kød:
500 gram hakket svinekød.
500 gram hakket oksekød.
3 store stykker kyllingebryst.
4 stykker laks.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madpakkesjov.