Svampet kanelkage med mokkaglasur.

Madpakkesjov.

Er du typen som har smukke æggemader med rejer, højtbelagt smørrebrød og andre lækkerier i madpakken hver eneste dag – og elsker du at stå og kræse om det, eller har dit arbejde en fantastisk frokostordning som du benytter dig af – så behøver du ikke læse videre, kender du derimod det senarie, at man står hver aften eller morgen og kan slet ikke overskue det der madpakkeræs. De kedelige leverpostejsmadder, ensformige klapsammen mader og et sjælden højdepunkt bestående af en gang salat som er rester fra aftensmaden – ja så er det en idé at læse videre.

photogrid_1524249331689

En pikant pasta salat eller en pikant kartoffelsalat er også vildt gode i madpakken, opskrifterne finder du ved at klikke på navnet.

Jeg benytter mig personligt selv af løsningen med rester fra dagen før, og dem har vi heldigvis næsten altid! Min mand derimod spiser oftest rugbrødsmader med leverpostej, laks, tunsalat m.v. han er selv ok med det, men han ville bestemt helst slippe for at smørre maderne hver dag. Engang i mellem laver jeg derfor en pastasalat udelukkende til arbejdsbrug, eller bager nogle lækkerier til ham – og det er sidstnævnte dette indlæg kommer til at handle omkring.

photogrid_1524249271569

I weekenden bagte vi både pizzasnegle og pølsehorn – når først man er igang går det super nemt, og der er masser af smagsprøver og ting børnene kan hjælpe med. Succes! Jeg gav pigerne en skål hver og så fik de ellers lov til at lave en portion dej hver. Begge deje var ens og de indeholder begge fuldkornsmel, så føler jeg nemlig at de mætter bedre og længere.

photogrid_1524249443488

Mine minitærter er også perfekte til madpakken, opskriften er her.

Pølsehorn – 24 små horn.

Dej:
50 gram gær.
3 dl lun mælk.
1 knsp salt.
50 gram smeltet smør.
100 gram fuldkornsmel.
Ca. 300-400 gram hvedemel.

pølser efter eget valg, vi brugte 8 pølser skåret over i 3 hver.

Tomatsovs, ketchup eller andet som fyld, jeg brugte min hjemmelavet tomatsovs, den opskrift kan du blandt andet finde her.

Æg, mælk eller smør til pensling.
Sesam som topping.

1. smuldre gæret. Smelt smør og varm mælken sammen. Hæld mælk, smør og salt ned til gæret og rør godt sammen.
2. drys alt fuldkornsmelet i væsken.
3. put lidt af hvedemelet i af gangen, ælt det godt, indtil det har en god konsistens. Det skal ikke være for klistret men heller ikke for melmættet.
4. lad dejen hæve tildækket i ca 1 time – så den er vokset til dobbelt størrelse.
5. del dejen i 2 og rul hvert stykke ud i en cirkel.
6. skær cirklen ud i 12 stykker, som hvis du skulle slice en pizza.
7. læg 1/3 del pølse på hvert stykke dej, helt ude i den brede ende. Put en klat ketchup, tomatsovs eller lign. ved hver pølse.
8. rul sammen så pølsen får den klassiske pølsehornsform.
9. lad dem hæve tildækket på en bageplade igen ca 45 minutter. Tænd ovnen på 180 grader varmluft når tiden er ved at nærme sig.
10. pensel dine pølsehorn med æg, mælk eller smeltet smør og drys med sesamfrø.
11. pølsehornene bages 15-18 minutter – til de er gennembagte og har taget farve.

photogrid_1524249573274

Hvis du hellere vil prøve noget andet, kan jeg anbefale mine grøntsagsbrød, de er gode til pålæg i madpakken. Alternativt kan mine butterdejssnegle også anbefales, lav en dobbelt portion og så er der både aftensmad og 2 x 2 madpakker.

Pizzasnegle – 24 styks.

Dej:
50 gram gær.
3 dl lun mælk.
1 knsp salt.
50 gram smeltet smør.
100 gram fuldkornsmel.
Ca. 300-400 gram hvedemel.

Fyld efter eget valg, ideer kunne være:
Pepperoni, oregano, tomatsovs og mozerella.
Skinke, pølser, tomatsovs og mozerella.
Skinke, tomatsovs og mozerella.
Tun, majs, tomatsovs og mozerella.
alle ovenstående versioner, med cheddar i stedet.
Laks, spinat og flødeost.

Man kan både bruge tomatsovs, ketchup eller andet som fyld, jeg brugte min hjemmelavet tomatsovs, den opskrift kan du blandt andet finde her.

Æg, mælk eller smør til pensling.
Friskhakket persille.

1. smuldre gæret. Smelt smør og varm mælken sammen. Hæld mælk, smør og salt ned til gæret og rør godt sammen.
2. drys alt fuldkornsmelet i væsken.
3. put lidt af hvedemelet i af gangen, ælt det godt, indtil det har en god konsistens. Det skal ikke være for klistret men heller ikke for melmættet.
4. lad dejen hæve tildækket i ca 1 time – så den er vokset til dobbelt størrelse.
5. del dejen i 2 og rul hvert stykke ud i en firkant.
6. smør med tomatsovs, drys med ost.
7. læg kødfyldet på.
8. rul sammen som hvis du bagte kanelsnegle og skær i 12 skiver.
9. lad dem hæve tildækket på en bageplade igen ca 45 minutter. Tænd ovnen på 180 grader varmluft når tiden er ved at nærme sig.
10. pensel dine snegle med æg, mælk eller smeltet smør hvori der er blandet hakket persille.
11. pizzasneglene bages 15-18 minutter – til de er gennembagte og har taget farve.

photogrid_1524249395821

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner.
Michelle Elbæk Jensen.

Du er velkommen til at følge med på min facebookside her eller min instagram her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svampet kanelkage med mokkaglasur.