Triple chokolade børne brud.

Indbagt mørbrad med ovnkartofler.

I lørdags fik vi spontant besøg til aftensmaden, og menuen stod på indbagt mørbrad, ovnkartofler, bønnefritter og bearnaisesovs. Derudover spiste vi kage, en chokolade mud cake med masser af fyldig smag. Mums!

photogrid_1523623629541

Jeg fandt nogle god mørbrad på tilbud for lidt tid siden som straks røg i fryseren, det var ret heldigt, taget menuen denne dag i betragtning – det er altid godt at have noget lækkert kød i fryseren til aftener med gæster. Jeg havde derudover en rulle butterdej, buko hvidløgsost og en masse kartofler, så det var som sendt fra himlen da jeg kom i tanke om at det var alt for længe siden vi havde fået indbagt mørbrad. Egentligt skulle vi bare have spist alene, men jeg kunne godt se at der var alt for meget mad, så vi ringede efter forstrækninger, hvilket var meget godt, for trods det at vi var 4 voksne og 2 børn, var der stadig rester tilbage.

photogrid_1523623593246

Kartoffelresterne brugte jeg til en skøn pikant kartoffelsalat med frikadeller til dagen derpå, opskriften finder du her.

Jeg er vildt med at fylde min mørbrad – det gør den ekstra lækker i min verden. Man behøver selvfølgelig ikke gøre det, men det kan klart anbefales. Jeg brunede den kort på panden inden, så skal den nemlig ikke have så længe i ovnen hvilket passer med at både mørbrad og butterdej er færdig på sammentid.

photogrid_1523623748268

Fyldet i mørbraden bestod af hvidløgssmørreost fra buko og friske tomater – lidt spinat havde også været skønt, men det havde jeg ikke lige på lager. Mørbraden stegte jeg i rigeligt smør og jeg dryssede den med salt og peber inden tilberedning. Det kan være svært at få sådan en mørbrad ordenligt krydret når den skal svøbes i butterdej, men det kan godt betale sig at give det et forsøg. Det bedste resultat har jeg altid fået på ovenstående måde, altså ved at krydre den inden den steges.

photogrid_1523623663358

Kartoflerne blev desuden også godt krydret, med både salt, peber, paprika, timian og godt med olie. Jeg bruger altid en god olie i min madlavning, lige i øjeblikket bruger jeg en økologisk olivenolie – men det variere alt efter lyst når jeg står i butikken overfor de mange valgmuligheder.

Min sovs var blot en knorrs bearnaise, men havde tiden og ingredienserne været til det, er den hjemmelavet version ikke at kimse af. Der er en opskrift på den her.

Jeg har nedjusteret mit tilbehør, så opskriften passer til 4 personer, der er dog en hel mørbrad, men resterne af den kan eventuelt bruges i en biksemad dagen efter, eller fryses til en anden gang, måske i er så glade for kød, at det hele spises på en gang, og det er selvfølgelig også helt okay! Jeg har tilføjet sovs af et brev til opskriften, hvis i spiser meget sovs kan det anbefales at lave 2. Et brev rækker lige til vores husstand.

TIP: hvis i ikke får spist 2 breve sovs men alligevel synes der er lige lidt nok i et brev, så kan man inden tilberedning smide en spsk mel i brevet, lukke det sammen og ryste det godt. På den måde bliver der mere sovs af et enkelt brev. Der skal dog også tilføjes lidt ekstra mælk, men det justeres blot efter behov.

photogrid_1523623702985

Ingredienser til 4 personer:

  • 1 hel afpudset mørbrad.
  • 2 tomater.
  • 1/2 bøtte hvidløgsost fra buko.
  • 1 rulle butterdej, fra køl.
  • 750 gram kartofler.
  • Salt.
  • Peber.
  • Paprika.
  • Timian.
  • Olie.
  • 1/4 pose frosne bønner.
  • 1 brev bearnaisesovs.
  • Smør. (både til stegning og sovs)
  • ca 3 dl mælk.

Fremgangsmåde:

1. drys mørbraden med salt og peber og steg den på panden i smeltet smør.

2. gør kartoflerne rene og skær dem i mindre bidder, hvis du har købt de helt små kartofler kan du nøjes med at skære dem i halve – større kartofler skal skæres mindre.

3. læg kartoflerne i et ovnfast fad og krydre dem godt med salt, peber, timian og paprika – hæld olie henover og rør dem godt rundt. Sæt fadet i ovnen på 180 grader varmluft, kartoflerne skal have 35-45 minutter.

4. læg bønnerne i et fad og drys salt på, hæld lidt olie på og rør dem godt rundt.

5. skær en rille i mørbraden på den lange led – fyld den med hvidløgsosten. Skær tomaterne i både og læg dem ovenpå så de lukker af for osten.

6. læg mørbraden på butterdejen med den åbne ende opad. Fold dejen omkring mørbraden og løft den hen i et ildfast fad. pensel gerne butterdejen med smeltet smør eller olie.

7. Sæt mørbrad og bønner i ovnen sammen med kartoflerne når der er ca 30 minutter tilbage af bagetiden.

8. når der er ca. 5 minutter tilbage laves sovsen, smelt smør, rør pulveret i, tilsæt mælk lidt af gangen til den ønsket konsistent er opnået.

 

Velbekomme.

 

De varmeste blogger hilsner

Michelle Elbæk Jensen.

   

2 kommentarer

  • Mette

    Jeg er lige nødt til at spørge om det er svine- eller oksemørbrad? 😊 Det lyder lækkert 😋

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Triple chokolade børne brud.