Madplan 08.04.18.

Frikadeller med pikant kartoffelsalat.

Denne weekend har virkelig budt på forårs, ja nærmest sommer stemning til den store guldmedalje, det er fantastisk med det lune vejr og det skal i den grad fejres med lækker kartoffelsalat og frikadeller.

Jeg har denne gang forsøgt mig med en krydret version, med pikantost og pikante grøntsager. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes virkelig pikantost gør noget godt til nærmest alle de retter jeg kunne forestille mig.

photogrid_1523216705844

For lidt siden lagde jeg en opskrift på klassisk kartoffelsalat her på bloggen, den kan du finde her.

Min kartoffelsalat er baseret på stegte kartofler – det giver kartoffelsalaten et ryk op i et højre niveau end ellers, og jeg er vild med den lidt crunchy fornemmelse der blander sig med mayoens fede smag. Det er klart et plus for retten.

Jeg synes frikadeller helst skal være rimelig neutrale i smagen, salt, peber og hakket løg er min favorit ingredienser til frikadellerne. Nogle bruger mel til frikadeller, men jeg synes faktisk at det giver mere mæthed og fylde at spække dem med havregryn – det trick lærte jeg tilbage i tiden af min farfar som generelt er genial i et køkken.

photogrid_1523216597990

Vil du hellere have pastasalat så har jeg tidligere lavet en opskrift på pikant pastasalat, den finder du her.

Jeg havde en rest ovnbagte kartofler fra dagen inde, eller egentligt var det vel ikke en rest – jeg havde bevist lavet ekstra fordi jeg viste vi skulle have denne ret i dag.

Ingredienser:
Frikadeller:
500 gram hakket svinekød.
1 dl havregryn.
1 æg.
1 rødløg.
lidt mælk.
en ½ tsk salt.
en ½ tsk peber.
smør til stegning.

Kartofler:
Salt.
Peber.
Olie.
1 kilo små kartofler.

Dressing:
200 gram buko pikantost.
2 spsk mayonaise.
Et rødløg.
1/2 rød peberfrugt.

photogrid_1523216745403

Fremgangsmåde:
1. Gør kartoflerne klar. Vask dem grundigt og fjern eventuel jord og dårlige stykker. Skær kartoflen midt over, og i 4 stykker hvis de er for store.
2. Put kartoflerne i et fad med salt, peber og olie, fordel det godt på kartoflerne.
3. Sæt kartoflerne i ovnen 180 grader varmluft. De skal gerne laves i god tid da de skal nå at køle helt ned. Kartoflerne skal bages i ovnen ca 35-45 minutter.
4. Mens kartoflerne er i ovnen starter du på frikadellefarsen – den har nemlig godt at at trække indtil frikadellerne skal formes og tilberedes.
5. Hak løget og bland alle ingredienser til frikadellefarsen. Hæld dog kun lidt af mælken i af gangen, til farsen har den rette konsistent.
TIP: Hvis farsen har været i fryseren og stadig er en smule frossent kan du lune mælken i microovnen og hælde henover det hakket svinekød, så er det rare at arbejde med.
6. Stil farsen på køl til du er klar til at lave frikadeller.
7. Form og læg frikadellerne på en middel varm pande med smeltet smør. husk at vende dem efter ca 4 minutter, men hold øje så de ikke får for meget.
8. Hak løg og peberfrugt fint.
9. Bland mayo, pikantost, hakket løg og hakket peberfrugt godt sammen og bland de afkølede kartofler i lidt efter lidt.

Den kolde kartoffelsalat serveres straks med de varme frikadeller. Det smager ekstra lækkert med en god portion blandet salat.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

Du kan desuden følge mig på instagram her eller på facebook her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan 08.04.18.