Madplan på budget - 7 dage for under 300 kr.

Mit hus er til salg!

Nogen gange må man tage en beslutning der gør ondt – det har vi gjort. Vores hus er fyldt med kærlighed, jeg elsker hver en mursten i det hus vi engang købte og drømte om at bo i for altid. Jeg har set begge piger tage deres første skridt i stuen, jeg har født Ellie i det ene værelse og jeg er gået ned at trappen i stuen iført brudekjole, til alles overraskelse da Jesper og jeg for snart 5 år siden holdte vores helt eget surprice bryllup.

Det her hus rummer så meget kærlighed at det for mig var et svært skridt at tage da vi tilbage i november kontaktede en ejendomsmægler med henblik på en vurdering – men nu er huset til salg.

Okay – det er faktisk efterhånden 14 dage siden det blev sat til salg, men det slog mig lige at jeg ikke har lavet et indlæg omkring det, og hey sådan et hussalg er jo egentligt et ret stort skridt.

d7598e47-86e6-436a-a159-0cfe73924729_size1920x1080

For 5 år siden købte Jesper og jeg vores hus – vi så potientiale og jeg elskede de små ting i huset, trappen, den lille hule på værelset og alt det huset kunne blive. Vores familie er igennem de sidste år blevet større, ja faktisk er vi nu dobbelt så mange mennesker som da vi købte huset – og selvom huset stadig er fantastisk så vil vi gerne noget helt andet, ens behov ændre sig vel altid lidt med tiden? Jeg drømmer om meget mere plads – Jesper vil gerne bo længere væk fra centrum. Om begge dele er en mulighed, det er svært at sige, men en ting er sikkert – vi er vist vokset fra huset.

Det startede som et projekt – en måde hvorpå vi kunne udforme huset præcis som vi havde lyst til, vi har løbende renoveret huset fra kælder til kvist, haven er derudover også fuldkommen omlagt og der er bygget et skur og en ny carport. Det har været en spændende process hvor vi har lært en helt masse om os selv og hinanden – og om vores ønsker for fremtiden.

Jeg hørte engang at man skal købe 3 huse, for at få det helt perfekte hus. Jeg troede egentligt at vi skulle bo i dette hus for altid, men jeg må erkende at det nok er korrekt at man skal prøve lidt forskelligt for at finde det helt rigtige. Huset er der sådan set ikke noget “galt i” men det ligger tæt på centrum, og vi vil gerne længere ud af byen – ud til naturen og havet.

Hvad er planen så nu? Tja først skal huset selvfølgelig sælges – og det kan jo tage alt fra 14 dage til 5 år. Dernæst har vi meldt os i alle boligforeninger, for vi har brug for tid til at finde ud af hvor vi skal købe vores næste hus – vi vil gerne have tiden til at undersøge marked, overveje beslutningerne og finde det helt rigtige hus og den rigtige placering. Vi flytter til at starte med bare i en lejlighed, placeringen er ligegyndig og størrelsesmæssigt er det eneste krav at det minimum skal være en to værelses –  for med 2 små børn er det et must at de kan puttes i et rum mens vi om aften kan opholde os i et andet – derudover er vi ret large.

Jeg glæder mig til fremtiden, til at finde et nyt sted til min familie og jeg selv. Jeg er mega spændt og sammentid også nervøs – for hvad hvis vi er de eneste der synes huset er fantastisk? Hvad hvis det bliver et af de der huse der ligger på marked i en evighed! Fuck det håber jeg ikke.. Når man har taget valget, når der stadig ligger så mange følelser og så meget kærlighed i hver enkelt kvadratmeter, tja så betyder det virkelig meget med en hurtig afslutning.

Så kender du nogle, der kender nogle der kunne bruge et prisfornuftigt, gennemrenoveret hus i 6700 Esbjerg – så del gerne vores skønne hus med dem, du kan se salgsopstillingen her. Der er løbende åbent hus med tilmelding – i går har der faktisk været 3 par for at se på huset, jeg krydser fingre for at et af de par er de nye købere – men hvis ikke, så er vi 3 par tættere på, at det rigtige par kommer og ser huset, og køber det.

Ha’ en fantastisk weekend.

De varmeste blogger hilsne
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan på budget - 7 dage for under 300 kr.