Drømmekage med mandeltopping.

Fastfood made slow..

Søndag er altid en god dag til mad der tager lidt længere – i søndags stod menuen derfor på burger og fritter, men ikke den hurtige version, alt var nemlig lavet fra bunden. Godt krydderede pomfritter, nybagte burgerboller og bøffer med fyld af ost. Det var virkelig lækkert, og så føltes det ikke ligeså syndigt som hvis man havde bestilt det ved den lokale grillbar.

photogrid_1521057804820

Mine pomfritter var på ingen måde som købefritter – jeg kunne sagtens have tilberedt dem længere og fået dem sprøde over alt, men det ønskede jeg ikke igår. Mine fritter fik 25 minutter i ovnen – og ønsker man helt sprøde fritter skal de have mellem 1 – 1,50 time. Derudover er det vigtigt at man sørger for at vænne dem engang i mellem – ca. hvert 10 minut, så fritterne får farve overalt. Jeg rystede blot pladen engang i mellem.

photogrid_1521057774032

Mine bøffer var saftige og fyldt af mozerella, persille og tomat – den kombination synes jeg er skøn, og specielt når man skal stege hakkebøffer som ellers har tendens til at blive en smule tørre, er det lækkert med fyld.

photogrid_1521057542498Bollerne er bagt med 3 slags mel – durum, hvede og fuldkorn. Sådan synes jeg nemlig at de bliver bedst. Det er helt vildt nemt at bage sine egne burgerboller og sammentid smager de også meget bedre. Jeg bager ofte ekstra mange, og fryser dem ned – så er der til de hurtige dage.

photogrid_1521057640060

Vi havde virkelig meget mad til overs – men pigerne spiste heller ikke det store og jeg selv spiste kun en halv burger, da jeg efterfølgende skulle ned og hjælpe Ellie med hendes leg. Jeg vurdere derfor portionen passende til en familie på 4.

photogrid_1521057458078

photogrid_1521057683902

6 styks burger med fritter.

ingredienser:
Pomfritter:
1 kilo bagekartofler.
Vand.
Olie.
1 spsk oregano.
1 spsk paprika.
1 spsk hakket persille.
1 tsk groft salt.
1 tsk løgpulver.

photogrid_1521057598115

Burgerboller:
3 dl sødmælk.
1 pakke gær.
30 gram smør.
1 knivspids salt.
2 tsk sukker.
1 æg.
150 gram fuldkornsmel.
100 gram durummel.
300 gram (+/-) hvedemel.

Mælk til pensling.
Sesam til topping.

photogrid_1521057494818

Bøffer:
500 gram hakket oksekød.
1 mozerellaostekugle.
1/2 tomat.
1 spsk hakket persille.
Salt.
Peber.

photogrid_1521057710701

Forslag til fyld:
Salat.
Tomat.
Agurk.
Rødløg.
Mayonaise.
Ketchup.
Remolade.
Burgerdressing.

Fremgangsmåde:
1. Skræl kartoflerne og læg dem i koldt vand. Skift vandet efter 15 minutter, gentag en enkelt gang. (Start på bollerne mens du venter)
2. Varm mælken og smelt smøret i mikroovnen, rør gæren ud i væsken. 3. Knæk ægget og tilsæt det til væsken. Rør godt rundt.
4. Tilsæt salt, sukker, fuldkornsmel og durummel og bland godt sammen. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, det er ikke sikkert at du skal bruge det hele.
5. Når dejen har den rette konsistens sættes den til hævning under et fugtigt viskestykke. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse.
6. Kog pomfritterne i rigeligt vand – de skal være lige knap kogte, det tager ca 15 minutter. Hold øje så de ikke bliver for kogte. Hæld koldt vand over dem for at køle pomfritterne let, og stil dem derefter på køl uden vand.
7. Skær 1 mozerellaostekugle og 1/2 tomat i små tern – hak persillen og bland det sammen.
8. Del oksekødet i 12 stykker og rul dem til kugler. Tryk kuglerne ud på et stykke bagepapir og læg lidt ostefyld på halvdelen af oksekødsstykkerne. Læg et stykke oksekød på og tryk stykkerne godt sammen til en bøf. Gentag med alle bøfferne og sæt dem på køl.
10. Form 6 boller af dejen og lad dem hæve ca 30 minutter på en bageplade beklædt med bagepapir.
9. Tag de kolde pomfritter ud af køleskabet og hæld olie udover. Fordel dem på en bageplade og sæt dem i ovnen 180 grader varmluft 30 – 90 minutter alt efter hvor sprøde de skal være.
10. Når der er 30 minutter tilbage af pomfritternes tilberedningstid pensles bollerne og der drysses sesamfrø på toppen. Bollerne sættes i ovnen 20-25 minutter.
11. Skær salaten og steg bøfferne.
12. Bland krydderierne til pomfritterne og fordel det godt på pomfritterne når de er færdige.
13. Smør en bolle med lidt mayonaise, put salat, tomat, agurk, løg, bøf og burgerdressing i burgeren. Server med krydderede pomfritter og dyppelse.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner.
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmekage med mandeltopping.