Lalandia Februar 2018.

Drømmekage med mandeltopping.

Noglegange bager jeg en masse stuff som ikke når bloggen – ikke fordi det ikke bliver godt, men fordi jeg ikke altid har tid til at få opskrifterne færdigskrevet. Heldigvis skriver jeg oftest op hvilke ingredienser jeg har brugt til hvad, i mine noter, så jeg ret nemt kan skrive opskrifterne færdigt. Jeg øver mig i at få skrevet mine opskrifter senest dagen efter de er lavet, men det sker jo desværre bare ikke altid.

photogrid_1520717498945

Jeg har tidligere skrevet en opskrift på nutellamuffins – dem kan du finde her.

Nå men, jeg elsker drømmekage, som i virkelig elsker! Jeg har ofte bare købt en amo shake and bake agtig drømmekage og rørt den sammen på 5 sekunder inden det ryger i ovnen. Men som madblogger skal man sgu kunne lave det meste fra bunden, så DET øver jeg mig i! Yes – knorrs lasagne, amo’s drømmekage og mou supper har tidligere været ret bestande dele af mit køkken, de har nu gjort plads til endnu mere hakket tomat, forskellige typer mel og en masse spændende ingredienser til skønne retter.

photogrid_1520717429863

Vil du hellere have en oreokage med saltet karamel, så kan du her finde den opskrift. 

Jeg har lavet min traditionelle drømmekage med et tvist og det er den opskrift jeg netop har nedskrevet til jer. Tvistet er basicly hakket mandler men det giver en fantastisk smag, knasende sprøde mandler der er karameliseret i drømmekagetopping. Mums!

Kagen blev serveret til Jespers kollegaer som virkelig satte pris på kagen, det samme gjorde pigerne der var så heldige at få rester af den dagen efter.

En drømmekage falder let sammen hvis den ikke er bagt nok inden toppingen fyldes på og bages. Det er derfor vigtigt at sikre sig at der ikke hænger dej fast hvis man stikker en “kødnål” ned i kagen inden toppingen puttes på. Bagetiden i min opskrift kan derfor variere fra det i giver jeres, af den simple årsag at både forme, tykkelse og ovnen kan ændre kagens bagetid. Tiden er derfor kun vejledende, test den i stedet ved hjælp af en “kødnål” som beskrevet. Hvis i kigger på mine billeder kan i se at kagen er faldet sammen, jeg bagte nemlig 2 kager – en lille til bloggen og en stor til Jespers arbejde – jeg lavede kun kødnålstesten på Jespers kage, og da de store mængder topping kom på blogkagen sank den sammen under bagning, en klassisk drømmekage fejl.

photogrid_1520717601036

Ingredienser:
Kagen:
4 æg.
300 g sukker.
2 dl mælk.
50 g smør.
250 g hvedemel.
3 tsk bagepulver.
1 tsk vaniljesukker.

Topping:
150 g smør.
100 g kokosmel.
400 g brun farin.
½ dl vand.
150 gram mandler.

Fremgangsmåde:
1. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
2. Varm mælk og smør let i en gryde.
3. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål og vend det forsigtigt, drysset gennem en sigte, i dejen skiftevis med mælkeblandingen.
4. Hæld dejen i en ovnfast fad beklædt med bagepapir – du skal bruge en mellem form.
5. Bag kagen midt i ovnen 20-25 minutter på 200 grader til kagen er næsten færdigbagt.
6. I de sidste 10 minutter af bagetiden hakker du mandlerne groft.
7. Derefter blander du alle ingredienser til toppingen i en gryde hvor det under omrøring bringes i kog.
8. Når kagen næsten er færdigbagt tager du den ud og skruer op på 225 grader. Hæld toppingen på og sæt kagen tilbage i ovnen i ca 5 minutter.

Kagen smager fantastisk både samme dag men også op til 2 dage efter. Jeg opbevarer den på køl, men det kan anbefales at lune den lidt i en microovn inden den serveres – så er toppingen igen blød og lækker.

Velbekomme.

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lalandia Februar 2018.