Halvbagte kartofler, tzatziki og hvidløgskoteletter.

Brasseret medister på grøntsagsbund.

Endnu en mandag, og fra mig – endnu en opskrift. Igår fik vi medister, det er nemt og billigt, og så kan det varieres i uendelighed. Grøntsagerne i denne ret er lækre møre. Sovsen er let krydret og de brasede kartoflerne er præcis som de skal være. Alt i alt er retten skøn, nem og lækker.

photogrid_1520283190610

Vil du hellere prøve en anden ret med medister, så finder du her opskriften på “slange på flødebund”.

Pigerne er åbenbart helt vilde med medister – Ellie kalder det “slange” og selvom jeg har fortalt hende at det er medister, tja så holder hun fast i “slange”. Agnes spiser helt vildt når menuen står på medister – uanset hvordan den så er tilberedt. Det samme var tilfældet igår.

photogrid_1520283125532

En anden børnevenlig ret er baconbombe – den opskrift kan i finde her.

photogrid_1520283251844

4 personer.
Tilberedningstid: 1 time.
Heraf arbejdstid: 30 minutter.

Ingredienser:
1 medister (500 gram)

1/2 porre.
1 snack peber.
4-5 gulerødder.

1 grøntfond (brugte knorr)
1 creamfine (250 ml)

Vand.

500 gram kogte kartofler.
Salt.
Peber.
Smør.

photogrid_1520283167752

Fremgangsmåde:
1. Steg medisteren på begge sider på en varm pande.
2. Skær gulerødder, peberfrugt og porre i skiver.
3. Dæk bunden af et ildfast fad med låg med grøntsager, læg medisteren ovenpå.
4. Put creamfine og fond på den tomme medister pande og lad det kort koge sammen.
5. Hænd flødefonden over grøntsagerne og hæld derefter vand på så grøntsagerne er nogenlunde dækket.
6. Sæt låg på og put i ovnen i 30 minutter ved 200 grader.
7. Skær de kogte kartofler i tern og steg dem på en pande i lidt smør. Smag til med salt og peber.

photogrid_1520283222180

Velbekomme.

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvbagte kartofler, tzatziki og hvidløgskoteletter.