Madplan 25.02.18.

Madplan 04.03.18.

Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer for næste uge – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at madplanen fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

photogrid_1520104107414

Mine madplaner er baseret på de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). I denne uge har vi, som i også måske har læst i min Facebook-gruppe, været i lalandia, og derfor har jeg stort set ikke lavet mad – retterne er derfor gamle retter (dog med nogle enkelte vi faktisk har spist). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har ingen pris på mine madplaner – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen, jeg handler derudover forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud, har hakket tomat på lager og skriver krydderier på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som en basisvare. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med opskrifter.

Søndag: indbagt pizza med hvidløg og ost.
Vores mad bestod af pizza og pomfritter i lalandia – yes, mega sundt.. not! Meeen i får alligevel en opskrift på pizza, for whats not to like! Pizza er jo bare lækkert.
Her er det en indbagt pizza med hvidløg – lidt ala de hvidløgsbrød man køber på pizzariaet, blot meget bedre!

indbagt-pizza-med-hvidloeg-og-ost3-2-1

Pep retten op med en salat bestående af: 1/2 salathoved, 1/2 dåse majs, 1/2 agurk, broccoli og en rød snackpeber. Det er skrevet på indkøbslisten.

Mandag: madroulade med kylling og salat.
Denne madroulade er både lækker, nem og velsmagende – det er en succes ret uden lige! Den er super børnevenlig og serveret sammen med en salat er der masser af mæthed i retten.

photogrid_1517257251825-680x680

Tirsdag: fyldte kødboller med squashetti og pasta.
Endnu en favorit – kødboller med fyldt af fed ost, squash spaghetti og tomatsovs! Min mand og pigerne får altid pasta til også, så jeg har skrevet 250 gram pasta (tørvægt) og 1 squash på indkøbslisten.

photogrid_1520103546640

Onsdag: tomatsuppe med fuldkornspasta.
Faktisk stod menuen på tomatsuppe netop denne dag – vi tilbragte nemlig nogle skønne timer hos pigernes oldemor efter vi kom hjem fra Lalandia. Oldemor varmede tomatsuppe og kartoffel/porresuppe til aftensmaden, så jeg slap endnu engang nemt omkring madlavningen. Jeg har tidligere lagt en opskrift på bloggen, faktisk på begge dele, men denne gang er det altså tomatsuppen der står for tur.

20170924_170926-680x680

Torsdag: rugbrød med pålæg.
Menuen torsdag var en hurtig omgang rugbrød, jeg har tilføjet følgende til indkøbslisten, ret i det hvis andet falder bedre i jeres smag:
1/2 pakke solsikkekerne rugbrød.
Leverpostej.
Smør.
Buko skinkeost.
Hamburryg.
Agurk.
Tomat.

Fredag: slange på flødebund.
Endnu en ret vi rent faktisk spiste denne dag – det smager virkelig skønt og jeg har fået så mange positive tilbagemeldinger fra jer, tusind tak!

20180223_162738

Lørdag: colerful chicken bowl.
Jeg elsker virkelig at få salat til aftensmad engang i mellem, og med kylling og bulgur bliver man med garenti mæt.

colerful-chicken-bowl0-1

colerful-chicken-bowl1

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene udfra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:

Kolonialvarer:
1/2 pakke solsikkekerne rugbrød.
6 dåser hakket tomat.
2 boullionterninger (grønt)
200 gram fuldkornssuppehorn.
Brød til suppen (evt flute).
200 gram fuldkornsmel.
150 gram durummel.
400 (+/-) gram hvedemel.
1/2 liter moneysovs.
1 stor dåse majs.
Dressing.
BBQ til marinering.
2 dl grov bulgur.
1 pakke fuldkorns fladbrød.
Olie.
250 gram pasta.

Krydderi:
Salt.
Peber.
Muskatnød.
Timian.
Oregano.
Basilikum.

Mejeri:
7.5 dl fløde.
1 pakke gær.
250 gram mozerellaost.
1 liter skummetmælk.
6 hele æg.
200 gram buko pikantost.
3 spsk creamfresie.
1 bakke smør.
Hawarti ost (ca 1/3 ost).

Kød:
1 medister (500 gram)
1 pakke bacon.
300 gram forstegt kylling.
2 stykker kyllingebryst.
500 gram hakket oksekød.

Frugt og grønt:
Tomat.
2 kilo kartofler.
3 porre.
3 forårsløg
21 fed hvidløg
Persille.
1 salathoved.
2 rød snackpeber.
2 agurk.
1 broccoli hoved.
2 gulerødder.
1/2 rødbede.
3 håndfulde frisk spinat.
1-2 lime.
6 løg (alm eller rød).
1 squash.

Køl:
Leverpostej.
Buko skinkeost.
Hamburryg.

Frost:
Rodfrugt fritter.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan 25.02.18.