One pot cheesy taco pasta.

Madplan 18.02.2018.

Endnu en uge render på held. Jeg har seriøst lagt syg en hel uge! Shit det har været en hård omgang. Nu er jeg endeligt rask og klar på arbejde, blogging og færdiggørelse af huset som snart står klart til salg. På mandag kommer vores ejendomsmægler på besøg og så skal vi aftale det videre forløb, jeg glæder mig og håber virkelig at huset bliver solgt hurtigt, så vi kan komme videre! Jeg er nemlig overbevist om at det bliver ret frygteligt at have hus til salg når man har 2 små børn og gerne vil have at huset fremstår pænt, oprytter og rengjort konstant, i tilfælde af at der kommer nogle og kigger på huset. Men det skal nok gå det hele.

photogrid_1518897516082

Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at madplanen fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Mine madplaner er altid baseret på de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smidder jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har ingen pris på mine madplaner – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen, jeg handler derudover forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud, har hakket tomat på lager og sleiver krydderier på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som en basisvare. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med opskrifter.

Søndag: Mac’n’cheese.
Mac’n’cheese er en af mine “gamle” retter her på bloggen. Ikke desto mindre smager den super godt.
Den kan serveres med en blandet salat for at øge sundhedsfaktoren bare en smule – det har jeg skrevet på indkøbslisten:

Salaten består af følgende, et 1/2 salathovede, 1/2 agurk, 2 tomater og en smule ærter fra frost. Ærterne optøges og resten skæres i passende stykker, salaten blandes i en skål.

macncheese1

Mandag: Hollandaisepasta og laks.
Hollandaisepasta er et skønt alternativ til sovs og kartofler som vi normalt servere til laks herhjemme. Jeg bruger broccoli og blomkål i retten og får dermed en masse grøntsager tilsat til retten.

hollandaisepasta-og-laks2-1

Tirsdag: Pikant pasta salat.
Den her pastasalat er helt sikkert en favorit herhjemme, cremet pasta med smag af buko pikantost og toppet med knasende sprød bacon.

photogrid_1518615178295

Onsdag: One pot cheesy taco pasta.
Okay, der er ret meget pasta på denne madplan, i know it! Det er ikke just det sundeste, men det smager godt, det er hurtigt og så er det en af børnenes favoritter. Denne One pot pasta er min all time favorit! Den smager super lækkert. Der er masser af smag og så er den spækket med grøntsager. Jeg kan kun anbefale jer at prøve den!

photogrid_1518810526009

I forhold til pastamængderne så kan jeg anbefale at bruge fuldkornspasta ved de opskrifter hvor der blot er angivet almindelig pasta – det gør jeg selv alt efter hvilket pasta vi har i huset og hvilken type jeg synes der passer bedst i retten.

For at minimere madspild kan du bruge det halve blomkål der måske ville blive til overs, med mindre det spises til frokost, enten i denne ret, som gnavegrønt en af dagene eller i salaten søndag.

Torsdag: Rugbrød med pålæg.
For at kunne hente tidligt mandag og tirsdag arbejder jeg fra 7 til 17 hver eneste torsdag; det betyder dog at maden virkelig skal være hurtig! Menuen stod på rugbrød denne torsdag:

1/2 pakke rugbrød.
2 dåser makrel i tomat.
Mayo.
8 æg, stegt til scremble eggs.
1 pakke hvidløgssmøreost.
1 pakke hamburryg.
Smør.

Det pålæg der er skrevet på, var det der røg på bordet hos os – men det kan jo varieres i uendeligheder. Det der er nævnt ovenfor er puttet ned i indkøbslisten.

Fredag: Tortillia panini.
Endnu en hurtig og lækker ret – jeg er vild med mexifood, og specielt tortillia! Uhm..

photogrid_1518525591945
Jeg har på indkøbslisten taget udgangspunkt i at i selv laver kyllingen, med kylling, tacospice og olie – så i skal begynde i god tid med denne ret. Heldigvis passer kyllingen sig selv i ovnen, så det er mega nemt alligevel.

photogrid_1518525731236

Lørdag: Cheeseburger suppe.
Den sidste dag i denne omgang står på suppe. Denne børnevenlige suppe smager mega godt, den er fyldt med grøntsager og cheddarost. Til slut er suppen toppet med knasende sprødt bacon og masser af cheddarost!

cheeseburger-suppe-den-boernevenlige-version8-2

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene udfra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:

Kolonial:
500 gram macaroni.
750 gram pasta. (Gerne fuldkorn)
2 breve knorr hollandaisesovs
2 okseboullion terninger.
Olie.
150 gram tomatpure (1 dåse).
2 poser taco spice.
1.5 glas salsa. (Medium spice)
En pakke tortillia (store, 6 styks)
1 lille dåse majs.
1/2 pakke rugbrød.
2 dåser makrel i tomat.
Mayo.

Krydderier:
Muskatnød.
Salt.
Peber.
Spidskommen.

Kød:
1 pose røde pølser (6-7 stk).
4 stykker laks.
900 gram hakket oksekød.
150 gram bacon i tern.
1 pakke bacon strimler.
3 Kyllingebryster (ca 500 gram).
1 pakke hamburryg. (Pålæg)

Mejeri:
1 cremfini fløde.
100 gram mozerellaost.
8 dl mælk.
1 pakke smør.
150 gram neutral flødeost.
750 gram cheddarost.
2 spsk pikantost.
100 gram mozerellaost.
2 dl creamfresie.
8 æg.
1 pakke hvidløgssmøreost.

Frugt og grønt:
En potte frisk persille.
1/2 blomkålshovede.
1 broccolihovede.
Et hvidkålshovede.
3 fed hvidløg.
5 rødløg.
500 gram gulerødder.
1 porre.
2 snackpeber.
3 dl ærter.
2 dl edamamebønner.
1 salathovede.
1 agurk.
6 tomater.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

 

I er desuden velkommen til at følge med på min facebookside: www.facebook.com/hashtagmor

Hvor jeg ligger ud når der er nye opskrifter, madplaner og andet på bloggen ❤

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot cheesy taco pasta.